Din Tøjmand i Bagsværd – Tak
Debat_web-e1635242968723.png
Der findes god service, og der findes exceptionel god service. Jesper Christiansen, ejer af Din Tøjmand i Bagsværd, fortjener i den grad vores kæmpe tak og store taknemlighed. Vores datter havde den 4.juni 21 afleveret et par bukser som skulle lægges op i forretningen, med en forventning om at kunne afhente disse den 5/6, da […]

Der findes god service, og der findes exceptionel god service. Jesper Christiansen, ejer af Din Tøjmand i Bagsværd, fortjener i den grad vores kæmpe tak og store taknemlighed.

Vores datter havde den 4.juni 21 afleveret et par bukser som skulle lægges op i forretningen, med en forventning om at kunne afhente disse den 5/6, da hun skulle afholde sin Bachelorfest d 5/6. Hun havde dog ikke nået at få bekræftet at dette var muligt inden hun forlod butikken.

For hvad vi ikke havde tænkt på var, at 5.juni 21 udover at være Fars dag også var Grundlovsdag, hvor alle butikker holder lukket. Men bukserne, som var en del af en habit indkøbt til hendes Bachelorfest den 5.juni 2021 var meget afgørende. Hvad gjorde Jesper, hos Din Tøjmand i Bagsværd? Han lagde bukserne op, og da han ikke kunne komme i kontakt med os per telefon 4/6, kørte han efter arbejdstid hjem til os og afleverede bukserne personligt, og ville end ikke have betaling for denne store gestus. Det var hans bachelor-gave til vores datter.

Vi er stadig rørte, og bevæget over denne store omsorg for et ungt menneske, og for at gøre hendes dag helt perfekt. Tusinde tak til Jesper Christiansen fra Din Tøjmand i Bagsværd, han er noget helt særligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top