Grundloven er fundamentet
Folketinget-09-16-07.jpg
Foto: Kaj Bonne.
Grundlovsdag fejrer indførelsen af den første danske grundlov, der blev underskrevet af kong Frederik 7. den 5. juni 1849

Grundloven er hævet over alle andre love og har en helt særlig status i det danske samfund, da den danner grundlag for hvordan samfundet er indrettet, og hvert år fejres dagen med især politiske taler rundt om i landet og som en fejring af det danske demokrati.

Grundloven indeholder bestemmelserne om magtens fordeling i Danmark mellem den lovgivende magt (Folketinget), den udøvende magt (regenten – som symbol – via regeringen) og den dømmende magt (domstolene).

I Grundloven findes også bestemmelserne om Folketinget og valg samt de såkaldte borgerlige rettigheder, fx ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed. Der er også bestemmelsen om det, der betegnes, som et grundlovsforhør, nemlig at politiet ikke kan tilbageholde en borger mere end 24 timer, uden at borgeren skal stilles for en dommer.

Særligt ved Grundloven er også, at det ikke blot er Folketinget, der kan ændre loven. En ændring kræver blandt andet en folkeafstemning samt nyvalg til Folketinget.

Grundloven fra 1849 er kun ændret få gange siden den første grundlov – og altid den 5. juni. I 1915 fik kvinderne og tjenestefolk valgret og ved den sidste ændring i 1953 blev Landstinget afskaffet og den parlamentariske praksis knæsat. Dette betyder, at en regering ikke kan blive siddende, hvis den har et flertal imod sig i Folketinget.

EF

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top