Henrik er spidskandidat
FOTOGF21062021.jpg
Der var god stemning til de konservatives generalforsamling Foto: Caroline Møller Jensen.
Det Konservative Folkeparti valgte Henrik Sørensen som spidskandidat til byrådsvalget på partiets generalforsamling

– Henrik Sørensen er glad for den opbakning, de konservative i Gladsaxe har vist ham ved at vælge ham som spidskandidat.  Det Konservative Folkeparti har stor fremgang disse år og er fuld af optimisme frem mod byrådsvalget i november. Lokalt er medlemsfremgangen mere end 20 procent de seneste år, skriver Det Konservative Folkeparti Gladsaxe i en pressemeddelelse.

De Konservatives mærkesager i valgkampen bliver flere skovbørnehaver, at hæve det faglige niveau i Gladsaxe skoler, bekæmpelse af motorvejstøj og effektivisering af den kommunale administration, tilføjer man.

De øvrige konservative kandidater vil snarest blive valgt på en ekstraordinær generalforsamling.

På generalforsamlingen valgte de konservative også ny ledelse af vælgerforeningen. Ingeniør Jens-Peter Siliam Kristensen blev valgt som ny formand, Niels Stub som ny næstformand – og de skal i fællesskab udvikle foreningen organisatorisk i de kommende år, fortæller partiet.

Henrik Sørensen har tidligere siddet i byrådet for partiet, og er partiets folketingskandidat i Gladsaxekredsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top