Ind og ud
AB-Roskilde-210321.jpg
Alessio Alicino håber at AB spiller med om oprykning i næste sæson. Foto: Peter Kenworthy.
Alicino skriver første kontrakt med AB, Curovic og Trier forlænger mens Enemark, Bio og Grosen takker af

AB Gladsaxe må siger farvel til Christian Enemark, som har været en solid krumtap i uglernes forsvar i år, og som AB Forever kårede som årets spiller. Enemark har valgt ikke at forlænge sin kontrakt. Også alsidige Rasmus Grosen stopper samarbejdet med AB og Emmanuel Bios lejeaftale er slut.

Til gengæld forlænger alsidige Silas Trier Madsen og forsvarsspilleren Adnan Curovic, som i den seneste tid har udfoldet sine offensive kvaliteter på højre back-pladsen, kontrakten.

Og den talentfulde midtbanespiller, Alessio Alicino, der har spillet i AB siden U14, har skrevet sin første kontrakt med AB.

– Jeg synes, det er virkelig stort, at klubben selv udvikler spillere, der har en chance for at komme tæt på 1. holdet. Jeg håber, vi kan spille med om oprykning, og jeg skal nok gøre mit til, at vi spiller mange gode kampe, udtaler Alicino.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top