Kirke & cocktails
Søborgmagle-Kirke-01-32-10.jpg
Foto: Kaj Bonne.
Både tid, form og indhold er anderledes ved Søborgmagle Kirkes gudstjeneste søndag den 27. juni klokken 17

På søndag kan man godt nyde vejret om formiddagen og snuppe sig en middagslur i skyggen – og alligevel nå til gudstjeneste i Søborgmagle Kirke. For søndagens gudstjeneste er flyttet til sidst på eftermiddagen.

Sognepræst Pia Krogh Albrechtsen tager klokken 17 udgangspunkt i nogle af Carl Nielsens sommersange ved en gudstjeneste i musikkens, sangens og samværets tegn.

Der bliver lejlighed til selv at synge – og til at lytte til Carl Nielsens toner fortolket af sopran Katrin Linstow akkompagneret af Per Lauge Fischer.  Efter gudstjenesten bydes på en drink og samvær.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top