Omlagt trafik på Buddingevej
Letbane-rådhus.jpg
Foto: Peter Kenworthy.
Novafos flytter ledninger indtil september

I starten af juli 2021 går Novafos i gang med at flytte ledninger i Buddingevej mellem Kong Hans Alle og Valdemars Alle i den venstre side af Buddingevej. Man forventer at afslutte arbejdet i slutningen af september 2021, fortæller Novafos i en pressemeddelelse.

– Mens vi arbejder, vil trafikken være omlagt til den modsatte side af Buddingevej. Der vil være et kørespor i hver retning på Buddingevej. Mens vi arbejder, vil Esberns Alle være spærret for ind- og udkørsel fra Buddingevej. Spærringen gælder kun for biltrafik. Cyklister og fodgængere har stadig adgang til Esberns Alle, tilføjer Novafos.

Bilister kan komme til Esberns Alle via enten Valdemars Alle eller Kong Hans Alle. I forbindelse med at Kong Hans Alle genåbnes for trafik, fjernes bumpene på Valdemars Alle igen. Mens Novafos arbejder på strækningen, vil der være fællessti for cyklister og fodgængere langs arbejdsområdet.

– Vores arbejde kan i perioder give støj og vibrationer. Vi har opsat vibrationsmålere til at overvåge vores arbejde og sikre, at vi holder os inden for de tilladte vibrationsgrænser, siger Novafos.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top