Praktik er motiverende
Tømrer-praktik-COLOURBOX32606946.jpg
Foto: Colourbox.
Det kan styrke elevernes motivation og indsigt i egne evner og interesser at komme i praktik

Ledere og vejledere fortæller, at erhvervspraktik kan give elever relevant viden om, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads, og hvordan det er hensigtsmæssigt at opføre sig. Desuden kan erhvervspraktik gøre eleverne mere afklarede om deres fremtidige valg af en ungdomsuddannelse, kan man læse i en ny undersøgelse, lavet af Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

– Praktikken kan både bekræfte eleverne i, at de skal videre på den ungdomsuddannelse, de havde tænkt sig, eller udfordre dem i deres tænkning og gøre dem nysgerrige på alternative uddannelsesmuligheder og erhverv, siger seniorkonsulent i EVA, Sara Hach.

Og erhvervspraktikken kan også give de skoletrætte eller fagligt udfordrede elever en større forståelse af, hvorfor skolen er relevant for dem, ligesom de kan blive mere motiverede for skolearbejdet, efter de har været i erhvervspraktik, tilføjer hun.

Alle elever i 8. og 9. klasse har ret til at vælge at komme i erhvervspraktik af mindst en uges varighed i både 8. og 9. klasse, uanset om deres skole understøtter erhvervspraktik eller ej. Elever i 6. og 7. klasse har også mulighed for at komme i erhvervspraktik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top