- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Service og skattepenge

Nichemediet NB-Økonomi har udregnet kommunernes faktiske serviceudgifter [1] som indeks i forhold til deres serviceudgiftsbehov.

Lyngby-Taarbæk Kommune topper listen med en serviceudgiftsindeks på 117 en udskrivningsprocent på 23,70 procent, og Gentofte er ikke langt efter med indeks 114,40. Gladsaxe Kommune ligger på serviceudgiftsindeks 106,50, med en marginalt lavere skatteprocent på 23,60.

Derimod har Guldborgsund Kommune, i den anden ende af skalaen, en skatteprocent på 26,30 og en serviceudgiftsindeks på 92,40 – og små ø-kommuner som Ærø og Samsø er helt nede på et indeks på under 90.

Et indeks over 100 angiver, at kommunen bruger flere penge end landsgennemsnittet på service målt i forhold til demografi og socioøkonomi samt de varige tilskud, som partierne bag udligningsreformen gav udsatte kommuner. Derefter har NB-Økonomi sammenlignet med kommunernes udskrivningsprocenter, skriver mediet på sin hjemmeside.