- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Solen skinnede igen på grundlovstalerne

Siden indførelsen af Grundloven, er der blevet holdet grundlovstaler rundt omkring i landet, der minder os om Grundloven og demokratiet som vores samfunds fundament.

Sidste år blev grundlovsdag og dagens politiske grundlovstaler fejret virtuelt. I år var flere af byrådsmedlemmerne dog trådt ud i virkeligheden, for at komme med deres årlige grundlovsbudskaber.

Valgmuligheder, relationer og lokaldemokrati
Christina Rittig Falkberg (B) pointerede i sin tale, at politik handler om relationer, at intet bliver skabt alene, og at ord både kan grave grøfter og bygge broer og skabe fællesskab.

– Vi står på skuldrene af fortidens skabelser, og de der kommer efter os, står på skuldrene af det vi skaber i vores tid, fortalte hun tilhørerne på Søgård.

Martin Skou Heidemann (V) talte blandt andet om valgmuligheder i sin grundlovstale på Telefonfabrikken.

– Det skal være muligt selv at vælge hvilken slags skole man vil gå på. Det skal være muligt at vælge om man vil gå på en stor eller i en lille børnehave. Det skal være muligt at vælge om man vil bo på kommunens plejehjem eller på et plejehjem, som det ikke er kommunen, der står for, fortalte han.

Lise Tønner (LG) holdt en virtuel grundlovstale, hvor hun talte om, hvordan coronatiden måske nok har styrket det helt nære fællesskab hjemme i stuen med familien i den lille boble, men at den samtidig har sat det store fællesskab under pres.

Og Lars Abel (C) talte om Poul Schlüters politiske pragmatisme, samt om politisk kompromis, ansvarlighed, og lokalpolitikken som der hvor vi skaber rammerne for en velfungerende hverdag.

– Vi må aldrig bare stille os op i en krog og skælde ud på andre – vi skal tage diskussionen, og diskutere temaet og ikke bare gå efter manden, pointerede han.

Fundament for demokratiet
Grundlovens 89 paragrafer er fundamentet for det danske demokrati – inden 1849 var Danmark nemlig et enevældigt monarki i næsten 200 år. Grundloven beskriver blandt andet de frihedsrettigheder og pligter, som vi borgere har – heriblandt ytringsfrihed, ejendomsrettens ukrænkelighed og den personlige frihed.

Det var dog ikke alt og alle som grundloven i første omgang omfattede. Da Danmark fik sit første folkevalgte parlament i 1849, havde kvinder eksempelvis ikke stemmeret – det fik de først med grundlovsændringen i 1915, der sikrede lige og almindelig valgret.

Før 1915 kunne man kun vælges eller stemme, hvis man var mand, over 30 år samt havde en vis indkomst og ejendom. Hovedparten af befolkningen havde derfor inden da ikke valgret.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Venstres Martin Skou Heidemann (th) holdt grundlovstale om valgmuligheder. Foto: Kaj Bonne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Socialdemokraterne havde taget opstilling foran rådhuset. Foto: Kaj Bonne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

De Radikales Christina Rittig Falkberg (tv) talte i sin grundlovstale om at bygge broer. Foto: Kaj Bonne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Nye Borgerlige holdt grundlovsfest i Rådhushaven. Foto: Kaj Bonne.