Spildevandsplanens fejl og mangler
Debat_web.png
Gladsaxe Byråd har vedtaget en spildevejsplan til 6,8 mia. kr. for kommunen og 1 mia. kr. for borgerne. De næste 40 år skal der graves i Gravsaxe for at adskille spildevand fra regnvand i et nyt kloaksystem til det sidste for at opnå ”miljøforbedringer og minimering af sygdomsrisiko”, jf. Byrådsreferat 2. november 2020, s 2. […]

Gladsaxe Byråd har vedtaget en spildevejsplan til 6,8 mia. kr. for kommunen og 1 mia. kr. for borgerne. De næste 40 år skal der graves i Gravsaxe for at adskille spildevand fra regnvand i et nyt kloaksystem til det sidste for at opnå ”miljøforbedringer og minimering af sygdomsrisiko”, jf. Byrådsreferat 2. november 2020, s 2.

Spildevandsplanen har flere fejl og mangler.

  1. Beslutningsgrundlaget er for snævert. Byrådet blev forelagt en dyr ”fuld separering eller en udbygning efter den hidtidige strategi”. Men ikke billigere løsninger som radar-data og online styring af afløbssystemerne for at få minimeret skybrudsoversvømmelser. Byrådet fik heller ikke forelagt et risikokort, der ud fra erstatninger ved skybrud præcist kortlægger udsatte områder i kommunen og så koncentrere indsatsen dér. Endelig omtaler planen ikke biologiske og kemiske tlltag mod forurening som iltning af søer, åløb, mv.
  2. Planen beskriver hvordan separeringen skal ske, men ikke hvad vi får. Hvor meget forbedres miljøet for de 8 mia. kr.? Planen opgør besparelsen ved at undgå oversvømmelser til ”ca. 800 mio. kr. over de næste 100 år”, jf. Birgit Paludan, Sammenfatning af arbejdet med fremtidens afløbssystem i Gladsaxe”, 13 marts 2020, s 16, konklusion. Men hvorfor lige 800 mio. kr.? Planen opgør heller ikke den ”minimering af sygdomsrisiko”, den lover.
  3. Generelt savner planen altså de ”cost-benefit-analyser”, som Paludan, op.cit., s 16 foreslår

Kære Byråd, I skylder svar på disse spørgsmål.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top