Vedtog dataetisk politik
Data-The-Matrix-COLOURBOX41049829.jpg
Foto: Colourbox.
Alle partier undtagen Enhedslisten stemte for Gladsaxe Kommunes nye dataetiske politik i byrådet – selvom flere andre partier ikke var helt tilfredse med politikken og så den som ufærdig

Der har været en del såkaldte sikkerhedshændelser i forhold til persondatasikkerhed i Gladsaxe Kommune i de senere år. Heraf en del der er blevet anmeldt til Datatilsynet. Samt en hel del diskussioner om hvorvidt Gladsaxe burde bruge algoritmer i sagsbehandlernes opsporingsarbejde eller ej.

Til byrådsmødet 24. juni vedtog et flertal i byrådet at godkende en dataetisk politik, der skal ses som et supplement og en overbygning til GDPR og forvaltningsloven. Og som skal sikre at borgerne har tillid til, at kommunens brug af data håndteres etisk forsvarligt. Byrådet vedtog også, at politikken skal drøftes igen næste år, for at se om der er behov for ændringer.

”Dataetik har en grundpræmis om, at individet skal sikres mod unødvendig registrering og anvendelse af personoplysninger. Selvbestemmelse over egen situation er en grundrettighed, mennesket har forrang for systemet, og den menneskelige relation vægtes højt”, kan man læse i politikken.

”I Gladsaxe Kommune går det faglige arbejde i skoler, dagtilbud og på omsorgscentre forud for de teknologiske muligheder. Data skal anvendes til at understøtte, udvikle og kvalificere det faglige arbejde i organisationen, så der kan leveres mere velfærd og bedre indsatser til gavn for dig som borger i kommunen. Medarbejderne skal kunne stå inde for de afgørelser, der træffes, og forholde sig kritisk, hvis de strider imod deres faglige viden. Det gælder også, når der indgår data”, kan man desuden læse.

Menneskelig vurdering ind over
Alle byrådets partier undtagen Enhedslisten stemte for den dataetiske politik, men forud for afstemningen diskuterede byrådets medlemmer politikken i over en time.

Borgmester Trine Græse (A) sagde at politikken skulle sikre, at der er nogen klare rammer for om og hvordan dataprojekter sættes i gang, og for hvordan forvaltningen skal arbejde med området. Samt at det var en vigtig pointe i politikken, at data ikke må stå alene.

– Der skal altid en menneskelig vurdering ind over … Der skal altid en medarbejder ind over en afgørelse, pointerede borgmesteren.

Ikke alle var tilfredse
Ikke alle dem der stemte for var dog helt tilfredse.

Martin Skou Heidemann (V) sagde at hensigten med Venstres oprindelige forslag om en dataetisk politik var, at tegne den etiske bane op for hvor langt Gladsaxe Kommune vil gå i sin brug af data. Men han mente at politikken fortsat er ufærdig.

– Det er lidt pinefuldt at skulle støtte en tekst, som man ikke helt mener lever op til sin overskrift, tilføjede han.

Lise Tønner (LG) mente også at der var plads til justeringer i politikken, og at man ikke var i mål – blandt andet i forhold til at der mangler krav til hvordan forvaltningen behandler algoritmer, der er baseret på kunstig intelligens.

Lars Abel (C) pointerede at også målet flytter sig, da der sker mange ting i forhold til både hvordan vi opfatter data, og hvordan vi bruger dem. Serdal Benli (F) sagde at vi allerede har en GDPR-lovgivning og en forvaltningslovgivning, men at der er tale om en løbende proces.

Claus Wachmann (B) pointerede at data var kommet for at blive, men at han synes at alle beslutninger om AI (kunstig intelligens) skal godkendes politisk, samt at han gerne så at forsiden på politikken blev prydet med et billede fra science fiction-filmen ”The Matrix”.

Og Michael Dorph Jensen (Ø) var i tvivl om ansvarsfordelingen i politikken, som han så som et overfladisk dokument.

– Dokumentet som det ser ud nu, så tænker man: Hvem er det egentlig som tager beslutningerne. Og det er rigtig, rigtig vigtigt, i forhold til hvordan borgerne skal opfatte, hvordan vi som politikere behandler deres data, sagde han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top