- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Vores hunde

Menneske og dyrevelfærd ligger mig meget på sinde og er blandt andet et af mine store mærkesager som byrådskandidat til kommunalvalget 2021. Artiklen udspringer af min snak og møde med mange borger/hundeejere på min vej.

Mit forslag vil være at imødekomme det som vi hundeejere sukker efter og det er selvfølgelig frie løbeområder til vores hunde. Jeg har lavet lidt research og der er mange steder hvor vi kunne placere dem. Det kræver ikke så meget og vi har i kommunen masser af grønne områder som kan hegnes ind. Det vil på den lange bane gøre os alle glade, selv dem som ikke bryder sig om hunde.

De få hunde som ødelægger det for andre er heldigvis få, det skal til livs og skambidte dyr eller mennesker, er ikke det vi ønsker at opleve, der skal der sættes hårdt ind. Det er en traumatisk oplevelse for alle parter.

Derimod er hunde fantastiske og som udgangspunkt vores bedste ven. Børn har gavn af at lære at omgås hunde, de kan lege og de kan lære. Hunde er det dyr som i dag bliver brugt til alt godt for alle mulige mennesker.  Vi har hunde som har mange positive funktioner i samfundet, både til helbredende ting men også til opklaring.

Dyrevelfærd handler også om mennesker og hunde i harmoni sammen og det forudsætter muligheder for en god og sund trivsel for os alle.