- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Diversiteten blomstrer rigt

To svaler flyver rundt over kilden i Høje Gladsaxe Park. Biolog Anders Adams fra Gladsaxe Kommune og Gladsaxe Bladet er taget på tur i indhegningen ved hestene for at se på hvilke effekter de tre heste har haft på naturen.

– Det går fremragende! Jeg er så positivt overrasket, siger Anders Adams som ikke er typen der ellers bruger mange superlativer.

Det som er gået så godt, er at de tre heste er lykkes med at holde græsset i ave hvilket har givet plads, lys og luft til andre planter, som nok var der i forvejen men ikke udbredt. Allerede nu er der mere Gul Snerre, flere Kattehaler, flere slags Kløver og Bælgplanter. Alle sammen planter som nu er i fremgang. Der er kommet en stor og bred blomstring i hele området som med sine bakker og overgangszoner mellem dyb og let skov, overdrevet som er tørt og meget varmt og de fugtige sumpede områder.

Det er endnu ikke et år siden, at de tre heste blev leveret fra naturområdet i Nordtyskland. De er født ude og som vilde heste uden tilskud af foder eller andet. De bliver tilset dagligt af en dyrepasser og modtager også faste besøg fra en dyrlæge. Hestene er af racen konik og ligner de vildheste, der før har levet vildt i Danmark.

De tre heste er blevet lige veltilpasse nok forstået på den måde, at de kommer meget tæt på os af egen fri vilje. Trygge dyr er en god ting, men det er fortsat vigtigt at ingen klapper eller fordrer dem for det er også store dyr, som let kommer til at skubbe og blive nærgående. Også over for dem som ikke ønsker det.

– Jeg har måtte shysse dem væk. Og det er tegn på, at der altså er nogen som kommer for tæt på dem, siger Anders Adams.

Anders Adams, biolog ved Gladsaxe Kommune. Foto: gg

Anders Adams, biolog ved Gladsaxe Kommune. Foto: gg

 

Helstøbt natur

Biologen betragter de to svaler på himlen som flyver rundt og fanger insekter i luften.

– De har jo faktisk også glæde af hestene. For svaler skal bruge mudder til at bygge reder med, men det er ikke så let at få fat i, fortæller han og forklarer videre, at når hestene træder i kanten af vandet ved kilden eller ved moserne, bliver der skabt mudder som svalerne dermed kan bruge.

– Der er allerede nu en kæmpe kontrast til bare sidste år. Det troede jeg, vi først ville få at se i løbet af 3 – 5 år.

Jo flere insekter der er og jo bedre forhold med døde træer og grene, muligheder for mudder og vand er flotte forhold for en svale. Han tror, at vi kommer til at se flere svaler i området fremover.

– Tænk at de trofast flyver hele vejen fra Afrika herop til os hvert år. Det er dejligt at kunne byde dem velkommen til Gladsaxe med gode forhold

Insekter er der flere af fordi der er flere blomster. Både i art og i antal.

– Det kommer til at rulle som en snebold og vi kommer til at se mere og mere af det fordi hestene giver græsset nogle tæsk hver vinter, hvor de græsser det helt i bund. Jeg opfattede egentlig hestene som et værktøj til at få skabt noget natur, men nu kan jeg ikke forestille mig, at de ikke er der. De er helt essentielle og en del af oplevelsen og det er lidt som en safari at komme herud og finde dem, siger han med et smil og tilføjer

– Jeg er faktisk lidt nyforelsket i dem.

Der bliver løbende sat gang i forskningsprojekter som skal kortlægge udviklingen af området på alle mulige måder i forhold til udvikling af planter, insekter og effekten af de græssene heste. Nogle projekter står Anders Adams og resten af teamet i Miljøafdelingen, Klima og Natur for og nogle er fra Københavns Universitet.