Efterlyser mand med stor, mørk hund
amstaff-colourbox-e1626094209292.jpg

Dette er et modelfoto af en amstaff fra Colourbox

Mand med mørk hund efterlyses efter at mindre hund er død af skambidning

Den første juli blev en mindre hund skambidt i sådan en grad at den senere døde af sine kvæstelser.
Overfaldet skete da den var på gåtur i Smørmosen mellem Klausdalsbrovej og Værebro.

Den nu afdøde hund var i snor, og den angribende hund var ikke i snor, oplyser Københavns Vestegns Politi.
På det sted hvor angrebet skete, er der krav om snor – og der var ingen forudgående kontakt mellem de to hundeejere.

Efterlyses
Nu efterlyser Københavns Vestegns Politi en dansk mand, 30-38 år, ca. 175 cm høj, spinkel af bygning med sort kort hår. Han var iført blå jeans, en sort hættetrøje og en sort kasket.

Manden gik med en større mørk hund med mørkere pletter – formentlig en blandingsrace med Amstaff – på omkring 30-35 kilo med et sort bredt læderhalsbånd, vurderes det.
Københavns Vestegns Politi har modtaget en anmeldelse om, at hunden skambed en mindre hund i Smørmosen i et grønt område syd for Tibberup Å ikke langt fra Gråpilevej (som forløber igennem hele området fra Klausdalsbrovej til Værebrovej).

Hændelsen skete den 1. juli ca. kl. 22 og den mindre hund afgik ved døden.
Ejeren af den angribende hund forlod stedet med sin hund, og Københavns Vestegns Politi opfordrer ham til at henvende sig til politiet.

Men derudover modtager de også gerne oplysninger fra andre om hundeejeren.

Københavns Vestegns Politi kan kontaktes på telefon 4386 1448.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top