- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Grønt vand er ikke farligt

– Gentofte Gladsaxe Fjernvarme vil i juli måned tilsætte et grønt sporingsstof til fjernvarmevandet for at finde lækager i fjernvarmerør og i brugernes anlæg, fortæller fjernvarmeselskabet i en pressemeddelelse.

Gentofte Gladsaxe Fjernvarme har nemlig problemer med at lokalisere aktuelle utætheder i fjernvarmenettet og tager derfor et velafprøvet middel i brug for at finde og få lukket utæthederne. Sporstoffet er ufarligt og bruges også som sporstof af læger, tilføjer fjernvarmeselskabet.

Kommer der grønt vand ud af din hane, er det tegn på, at din installation er utæt, og du skal kontakte Gentofte Gladsaxe Fjernvarme på telefon 70 20 58 50 eller via e-mailen info@ggfjernvarme.dk [1], siger Tom Køhlert, som er teamleder for driften.