Kulinarisk rejse på Skovbrynet
madskole-på-skovbrynet-e1626355355636.jpg
Fællesskabet Værebro afholder i uge 29 og 30 madskole i skolekøkkenet på Skovbrynets Skole

Skolekøkkenet på Skovbrynet Skole er varmt og fyldt med børn som spiser Bunny Chow, en sydafrikansk ret som serveres i brødskåle.

– Men der er ikke kanin i! Skynder flere af børnene sig at tilføje, da Gladsaxe Bladet spørger til frokosten.

Hele ugen har børnene været på kulinarisk rundrejse med medarbejderne fra Café Værebro og det lyder til at have været en lækker rejse.

– Hvad har I lavet for noget mad?

– Forårsruller! De er fra Vietnam. Og Tacos – det er mexicansk. Og Cookies – har du skrevet det? siger børnene i mens de spiser.

Kagebagning lader til at være en stor del af børnenes madlavningserfaringer. De fleste af dem er endnu ikke store nok til at have madkundskab i skolen.

– Jeg bager chokoladebrownie. Jeg elsker chokolade – men ikke hvid eller mørk, siger Alayna, 10 år og Aresha ligeledes på 10 år, siger at hun bedst kan lidt af lave pandekager

– Fordi det er nemt.

madskole opskrifter

Josephine på 13 år laver ofte mad til sin familie. Både aftensmad og frokost.

– Jeg laver forskellige risretter eller pasta og sådan noget. Jeg bager også kager sammen med mine venner, fortæller hun.

Mange af børnene fortæller at de er på madskole fordi det kunne være sjovt og fordi at det er godt at kunne når man bliver stor. Og så er der en tredje årsag:

– Det er fedt at lave mad fordi hvis man var ude i en skov, og man havde alle de her ingredienser, men man vidste ikke hvordan man lavede det, siger Jannik på 10 år.

Hvis du har et barn som har gået i 3. klasse, er der flere pladser på madskolen i uge 30. Kontakt Mille på tlf: 2369 4620

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top