- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Madaffald

Det er en udmærket idé at indsamle madaffald, men kun hvis man bor i eget hus, hvor man kan gå ud ad bagdøren og putte det i en beholder dér. I lejligheder kan det let blive for ulækkert, når det skal stå og vente på at komme væk.

For yngre mennesker er det nok ikke det store problem at skulle gå langt med affaldet, men det kan det være for os ældre. Jeg kigger efterhånden ikke hver dag i min postkasse, for turen ned ad trappen fra 1. sal er ikke morsom.

Som 53-årig var jeg nødt til at flytte i lejlighed og troede, at det ville være en fordel, når jeg blev ældre, for så skulle man ikke lave alting selv.
I takt med at jeg bliver ældre, er det åbenbart meningen, at vi selv skal lave en del ekstra. Opgaver som må være dækket ind af huslejen. I forvejen er det et problem at komme hen i den fjerneste ende af P-pladsen med plast, metal, pap, glas, reklamer og dagens avis.