- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Mygind forlader AB

Emil Mygind – der er et produkt af AB Gladsaxes talentudvikling – fortsætter karrieren i 3. division hos Herlev IF.

– Vi siger i første omgang farvel til Myg, men måske også på gensyn. Myg har stået i skyggen af Sylvester Seeger-Hansen og har derfor brug for spilletid og for at spille fast. Den mulighed har han fået i Herlev IF. Det er vi i AB rigtig glade for og vi håber han får sit gennembrud, fortæller AB-træner Patrick Birch Braune til AB’s hjemmeside.

Emil Mygind fortæller til Herlev IF’s hjemmeside, at han glæder sig helt vildt til at tørne ud for klubben.

Emil Mygind nåede 59 kampe på AB’s divisionshold, og scorede 8 mål.