PCR-test uden tidsbestilling
Coronatestcenter-Rådhuset.jpg
Foto: Peter Kenworthy.
Fra i dag kan du blive PCR-testet for coronasmitte uden at skulle bestille tid i forvejen, og testen vil fremover gælde i 96 timer

Nu er det muligt at tage forbi et PCR-testcenter uden at skulle bestille tid i forvejen de fleste steder i landet – også i Gladsaxe.

– PCR-testen vil fremover gælde i 96 timer i coronapasset. Samtidig er den gennemsnitlige svartid i PCR-sporet nede på 15 timer. Hvis man kan, så vælg PCR, opfordrer Testcenter Danmark og Styrelsen for Forsyningssikkerhed, skriver Styrelsen for Forsyningssikkerhed på deres hjemmeside.

Samtidig vil en negativ PCR-test fremover gælde i 4 dage fra det tidspunkt testen er taget, hvorimod en hurtigtest kun gælder i 3 dage. Denne ændring træder også kraft den 1. juli.

– Kan man planlægge sig ud af det, vil jeg opfordre til at benytte PCR-test af hensyn til epidemiovervågningen. PCR-test kan finde virusmutationer, og de er samtidig mere præcise, og gør nu dit coronapas gyldigt i 4 dage fra testtidspunktet i stedet for de tidligere 3. Og det er naturligvis stadig sådan, at hvis man har symptomer eller er nær kontakt, skal man få taget en PCR-test, fortæller Direktør for TestCenter, Danmark Anne-Marie Vangsted.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top