Pyntegrønt
Debat_web-e1635242968723.png
Socialdemokratiet har præsenteret deres valgtryksag ”Velfærd der virker”. Ens blik søger straks mod godteposens blandede bolsjer inden for trafik, grøn omstilling og miljø. Og udmeldingen ”Fart på den grønne omstilling!” lover jo godt, men ak, det er mestendels pyntegrønt, man disker op med. Ladestandere (det forudsætter vel en ændret national lovgivning, hvis Gladsaxe Kommune selv […]

Socialdemokratiet har præsenteret deres valgtryksag ”Velfærd der virker”. Ens blik søger straks mod godteposens blandede bolsjer inden for trafik, grøn omstilling og miljø. Og udmeldingen ”Fart på den grønne omstilling!” lover jo godt, men ak, det er mestendels pyntegrønt, man disker op med.

Ladestandere (det forudsætter vel en ændret national lovgivning, hvis Gladsaxe Kommune selv aktivt skal kunne opstille eller finansiere ladestandere?), vild natur og nogle træer. Forvild dig i Gladsaxe, wow! Og ”Bekæmpelse af trafikstøj og trængsel”. Yes! Støjen fra motorvejene skal reduceres. Men vil man tage fat i ondets rod, bilvæksten, de alt for mange (fossil)biler på Kommunens gader og veje? ”Bedre og mere sammenhængende kollektiv trafik”. Den er vi forhåbentlig en del, der køber. Og helt konkret: Genindfør de to servicebuslinjer, som Byrådet sparede væk for år tilbage.

Socialdemokraterne i Gladsaxe kunne, når de formulerer deres kommunalpolitiske målsætninger og sigtelinjer for de kommende år, skele til partifællerne i Københavns Kommune. Selv om der selvfølgelig er forskelle i vilkår og muligheder mellem Gladsaxe og den store nabokommune. I København har A-partiet sat den unge stemmesluger med en grøn profil fra sidste kommunevalg, Marcus Vesterager, til at være hovedforfatter til et overvejende progressivt trafikudspil med overskriften ”Ad grønnere veje”.

Her står der fx: I 2030 skal mindst 25 % af turene i forbindelse med varelevering og godstransport i København foregå på cykel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top