Byder ikke ofte private op til dans
Stillads.jpg
Foto: Peter Kenworthy.
Gladsaxe Kommune lader private virksomheder byde ind på omkring en fjerdedel af kommunens driftsopgaver

Kommunerne lader private virksomheder byde ind på lidt over en fjerdedel af deres driftsopgaver. I 2020 konkurrenceudsatte Gladsaxe Kommune 24,1 procent af de udbudsegnede driftsopgaver.

Der er dog store udsving, i forhold til de forskelle områder. Inden for trafik og infrastruktur er tallet i Gladsaxe helt op på 71,8 procent, for byudvikling er det tæt på 50 procent, og for sociale opgaver lige under en fjerdedel, mens det for undervisning og kultur, sundhed samt administration og it er et godt stykke under de 20 procent, kan man læse i en status fra Dansk Industri.

Gribskov Kommune konkurrenceudsatte i 2020 over 50 procent af de udbudsegnede driftsopgaver, mens Fanø, Jammerbugt, Holbæk, Brønderslev og Hørsholm alle konkurrenceudsatte over en tredjedel af opgaverne. Samsø, Læsø, Ærø og Tårnby konkurrenceudsatte under 20 procent af de udbudsegnede driftsopgaver.

Samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor er, ifølge Dansk Industri, samlet steget med 0,8 procentpoint siden 2010.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top