Drop letbane til Mørkhøj
Debat_web.png
Mens arbejdet med letbanen på Ring 3 er i fuld gang, har et flertal i byrådet besluttet, at der skal arbejdes videre med planerne om en letbane fra Gladsaxe Trafikplads over Mørkhøjvej til Nørrebro. Vi Konservative er imod planerne om, at Gladsaxe skal have en ny letbanelinje, der skal køre på Mørkhøjvej. Vi mener, at […]

Mens arbejdet med letbanen på Ring 3 er i fuld gang, har et flertal i byrådet besluttet, at der skal arbejdes videre med planerne om en letbane fra Gladsaxe Trafikplads over Mørkhøjvej til Nørrebro.

Vi Konservative er imod planerne om, at Gladsaxe skal have en ny letbanelinje, der skal køre på Mørkhøjvej. Vi mener, at letbanen vil skabe flere problemer, end den løser.

En letbane er dyr at anlægge, optager meget plads og er langsommere end hurtigbusser.

Den kollektive trafik i Mørkhøj trænger til et løft med flere busser og afgange. En letbane er meget dyrere i drift og anlæg end busser.

Fra konservativ side støtter vi planerne om hurtigbusser fra trafikpladsen til Avedøre. Det vil betyde et kvalitetsløft af den kollektive trafik i Mørkhøj.

En letbane på Mørkhøjvej vil også gå ud over alt anden trafik og skabe store forsinkelser. Hovedstadens Letbane regner med, at letbanen på Ring 3 vil skabe forsinkelser i trafikken for den trafik, der krydser Ring 3.

Gladsaxe og Storkøbenhavn har brug for hurtige og effektive trafikløsninger. Hurtigbusser er hurtigere end letbaner. Movia regner med en gennemsnitshastighed på mere end 30 km/t. I Århus og Lund kører de nye letbaner med en gennemsnitsfart på ca. 22 km/t.

Opfordringen fra De Konservative er klar. Drop alle planer om en letbane på Mørkhøjvej. Det er en dårlig beslutning ikke kun for Mørkhøj, men for alle borgere i Gladsaxe.

1 kommentar om “Drop letbane til Mørkhøj”

  1. Jens Haugaard siger:

    På kandidatens hjemmeside og på de sociale medier har Henrik Sørensen påstået, at letbanen på ring 3 bliver langsommere end de nuværende busser. Et hurtigt opslag i en køreplan fra 2018 for 300S viser dog, at letbanen vil være ca 20% hurtigere og i øvrigt have mindst 3 gange samme kapacitet. Man kunne også vende det rundt og sige, at bussen er 33% langsommere – det lyder jo bedre 😀

    Kandidaten har også vedvarende hævdet et energiforbrug på ml 9 og 10 kWh pr km, skønt forgængeren til det tog fra Siemens, som HL har købt, i Basel bruger ca 1,6. Små elbusser bruger 1,5 (+diesel til opvarmning) og store over 4 kWh / km. + diesel.

    Når HL regner med en gns fart på godt 30 km/t skyldes det den relativ store stationsafstand: I både Lund og Aarhus er de i centrum placeret tættere, men det nævnes sjovt nok ikke.

    Hvor ville det være rart hvis man i læserbreve alene holdt sig til fakta.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top