Farlige fodaftryk
Fodaftryk-i-sand.jpg
Vores fodaftryk på jordens tilstand bliver mere og mere tydelig.  Foto: Peter Kenworthy.
Store dele af jorden bliver ubeboelig hvis vi ikke rykker på klimaet

I de sidste to uger af august har klimaet fået en del fokus her i Gladsaxe, under Bæredygtighedsfestivalen. I mange år har vi dog set klimakrisen som noget der var langt væk. I næste årtusinde, i de varme lande. Men i den senere tid er krisen rykket tættere på – både geografisk og tidsmæssigt.

Krisen var langt fra avisernes forsider, og langt nede på listen over vores væsentligste bekymringer, her i Danmark. Også selv om der var fokus på klimakrisen under COP15, der blev afholdt i Danmark i 2009, selvom vi har haft et såkaldt ”klimavalg”, og selv om eksperterne har forsøgt at råbe os op i ti, tyve, tredive eller flere år.

Ekstremvejr som oversvømmelser i Danmark og vores nabolande. Masser af temperaturrekorder og isafsmeltning. Samt klimaeksperter, der fortæller at Golfstrømmen er ved at kollapse, samt at der er mindre og mindre tid til at handle, hvis vi skal nå at afbøde de værste effekter af krisen, har dog til dels ændret på alt dette.

Kun begyndelsen
Og de klimaafledte ubehageligheder vi ser lige nu er bare begyndelsen. For sommerens ekstreme vejr er en forsmag på en fremtid, med mere varme, flere skybrud og flere stormfloder – også i Danmark, siger DMI.

– Som klimaforsker er jeg ikke overrasket over, at vi gang på gang ser nye varmerekorder, for det har klimaforskningen forudsagt ville ske de sidste årtier – personligt er jeg dog bekymret over, at det går så stærkt, siger DMI’s forskningschef, Kristine Skovgaard Madsen.

Lige nu er temperaturen steget med lidt over en grad, siden industrialiseringen begyndte. Men vi er på vej mod en mere end tre graders stigning i dette århundrede, pointerede FN’s miljøprogram, UNEP, i en rapport tilbage i december.

– En 3 graders stigning vil gøre store dele af jorden ubeboelig, fortalte Anne Olhoff, der var af rapportens forfattere, til Time i forbindelse med rapportens udgivelse.

Det vil også blandt andet medføre store havstigninger, flere ekstreme hedebølger og færre fødevarer.

Flere flygtninge
Verdensbanken advarede desuden, i en rapport i 2018, om over 140 millioner nye klimaflygtninge i det sydlige Afrika, Sydasien og Latinamerika inden 2050, hvis vi ikke handler på klimaet nu.

Årsagen til at øget migrationen i stigende grad bruges som overlevelsesstrategi er blandt andet fejlslagne høster, vandmangel og havstigninger. Og det er de fattigste mennesker, og de fattigste lande, der vil blive hårdest ramt af både årsager til og effekterne af migrationen, tilføjer Verdensbanken.

Verdensmålene – som Gladsaxe Kommune har integreret i Gladsaxestrategien – kræver at uligheden mellem ilande og ulande skal reduceres, og at de underskrevne parter skal være med til at ”facilitere en velordnet, sikker, regelmæssig og ansvarlig migration og mobilitet af mennesker, blandt andet ved at gennemføre planlagte og velforvaltede migrationspolitikker”.

Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, er der omkring 26 millioner flygtninge og 45 millioner internt fordrevne mennesker i verden. Gladsaxe forventes, ifølge landstallene fra Udlændingestyrelsen, at skulle tage imod tre flygtninge i 2022.

Fakta:
Kina, USA, og EU står tilsammen for over halvdelen af verdens samlede CO2-udledning (henholdsvis 30, 13 og 8,7 procent), ifølge tal fra EU’s database for udledning af drivhusgasser, EDGAR.

Ifølge World Metrological Organisation har de seneste seks år været de varmeste år nogensinde.

International Disaster Database har beregnet, at der var 660 naturkatastrofer i verden i 70’erne. I 00’erne var tallet 3322.

Det forventes, ifølge DMI, at verdenshavene vil stige med yderligere 145–230 mm frem mod 2100, på grund af bidraget fra de store iskapper. Hvis Antarktis og Grønland smelter helt, vil verdenshavene stige med henholdsvis 58 meter og syv meter, men det forventes, at der tager flere tusinde år for dem at smelte.

CO2-niveauet i atmosfæren er det højeste i over 800.000 år. Men det er ikke kun CO2 der er problemet. Også udledning af metan – der ikke mindst kommer fra vores landbrugsproduktion og spisevaner – er med til at få temperaturen til at stige, og står, ifølge UNEP, for omkring 30 procent af den globale opvarmning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top