Flere går i privatskole
Skoleskilt.jpg
Foto: Peter Kenworthy.
Antallet af elever i fri- og privatskoler er stigende – også i Gladsaxe

Tidligere gik næsten 90 procent af alle danske skolebørn i folkeskolen. I dag er der mange steder, hvor fri- og privatskolerne løser skoleopgaven for en større del af skolebørnene, skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en analyse.

I analysen kan man blandt andet læse at mindst 20 procent af børnene i 1. klasse i dag går i en privatskole i 40 danske kommuner, mod 10 kommuner for 13 år siden. Og at udviklingen er sket samtidig med at mange danske folkeskoler er lukket.

Ifølge undersøgelsen går næsten 21 procent af skoleeleverne i Gladsaxe på en fri- eller privatskole. I 2007 var tallet 18,4 procent.

I Gladsaxe er der, ifølge undersøgelsen, tre folkeskoler mindre i dag end i 2007.  Til gengæld er den gennemsnitlige skolestørrelse i Gladsaxe steget fra 411 til 591 og klassekvotienten fra 21 til 22,6, kan man læse i Indenrigs- og Boligministeriets kommunale nøgletal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top