Gerne grønt
Bæredygtighedsfestival-1.jpg
Foto: Peter Kenworthy.
Borgerne vil høre om bæredygtighed – helst i lokalavisen

Otte ud af ti af de adspurgte er interesseret i at høre om kommunale grønne nyheder via ’omtale i pressen, herunder lokalaviser’, der indtager førstepladsen som kommunikationskanal foran blandt andet kommunernes egne hjemmeside, festivaler og events, samt foran sociale medier som Facebook, Instagram og YouTube, kan man læse i en analyse fra KMD.

Kommunernes hjemmesider indtager andenpladsen over foretrukne kommunikationskanaler. Under halvdelen af de adspurgte er interesserede i at følge med i egen kommunes arbejde med bæredygtig udvikling via sociale medier, festivaler og andre events.

Ifølge analysen har den danske befolkning generelt et godt kendskab til bæredygtighed. 78 procent har kendskab til deres kommunes arbejde med bæredygtighed og 91 procent af befolkningen har hørt om FN’s Verdensmål. Lidt over en tredjedel at de adspurgte i analysen er tilfreds med deres kommunes arbejde med bæredygtighed.

Og borgerne i Danmark er, ifølge analysen, åbne for at skære i kommunale kerneydelser til fordel for, at deres kommune bruger flere ressourcer på at fremme den bæredygtige udvikling. For over halvdelen spiller miljømæssig bæredygtighed en væsentlig rolle for, hvem man vil stemme på til kommunalvalget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top