Gladsaxe taber millioner
Debat_web.png
Venstre har i mange år advaret mod Gladsaxes kommunes alt for store opsparing på 1,6 milliarder kroner. For det første fordi vi slet ikke må bruge hovedparten af opsparingen grundet statens budgetregler for kommunerne. Men også fordi vi risikerer, at formuen bliver mindre med de nuværende negative renter. Det var da også for at undgå […]

Venstre har i mange år advaret mod Gladsaxes kommunes alt for store opsparing på 1,6 milliarder kroner. For det første fordi vi slet ikke må bruge hovedparten af opsparingen grundet statens budgetregler for kommunerne. Men også fordi vi risikerer, at formuen bliver mindre med de nuværende negative renter. Det var da også for at undgå negative renter, at kommunen bad en række formueforvaltere om at passe på pengene. Det gik desværre ikke så godt for dem alle sammen og det er jo risikoen når man investerer: Det kan gå galt.

Gladsaxe kommune har derfor indkasseret et tab på 6 millioner gode skattekroner. Penge som borgerne i Gladsaxe har indbetalt, men som er forsvundet til ingen verdens nytte.

Den uheldige formueforvalter blev selvfølgelig sat fra bestillingen, men i virkeligheden er der ikke meget at kritisere hverken formueforvalteren eller Gladsaxes økonomiforvaltning for: De gjorde bare, som de var blevet bedt om.

Fejlen lå i at opkræve alt for mange skattekroner. Og det er endda skattekroner, som kun kan bruges til en helt unødvendig opsparing. Det har stået tydeligt i flere år på trods af diverse regnskabs-fiksfakseri, hvilket Venstre har da også påtalt mange gange.

Vi må erkende, at selv om Gladsaxe er en af landets allerrigeste kommuner, så halter det gevaldigt med at omsætte den enorme formue i konkret velfærd. Godt der snart er valg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top