Hold jer nu til sandheden
Debat_web.png
I et læserbrev insinuerer socialdemokraterne i Trafik- og Teknikudvalget, at Lokallisten ikke ønsker at inddrage forældre og børn, i arbejdet med den kommende trafiksikkerhedsplan. Dette er naturligvis ikke sandt. Det er heller ikke korrekt, at dette arbejde nu opstartes uden inddragelse af børn og forældre, som S også påstår. I Lokallisten ønsker vi sikre skoleveje […]

I et læserbrev insinuerer socialdemokraterne i Trafik- og Teknikudvalget, at Lokallisten ikke ønsker at inddrage forældre og børn, i arbejdet med den kommende trafiksikkerhedsplan. Dette er naturligvis ikke sandt. Det er heller ikke korrekt, at dette arbejde nu opstartes uden inddragelse af børn og forældre, som S også påstår.

I Lokallisten ønsker vi sikre skoleveje og vi ønsker at inddrage skolebestyrelse, elevråd og forældre i at finde de mest trafiksikre løsninger.

Når vi på TTU-mødet 12/8 stillede forslag om, at udskyde sagen om ekstra undersøgelser til den kommende trafiksikkerhedsplan, så skyldtes det, at sagen var mangelfuldt beskrevet og uden relevante bilag – og fordi den oprindeligt foreslåede undersøgelse allerede indeholdt en vis inddragelse af skole og forældre. Et flertal i TTU  (V+Ø+LG) støttede forslaget. Udvalget får derfor på næste TTU-møde en grundigere sagsfremstilling og kan træffe politisk beslutning på et bedre oplyst grundlag.

Derudover skabte et privat Facebookopslag 28/5 fra udvalgsformand Ole Skrald, tvivl om nærværende sags tilblivelse. I opslaget lovede formanden, at han og socialdemokratiet ville se til, at skoleelever på alle skoler, ville blive hørt om deres skolevej. Udmeldingen var så detaljeret at man som borger let kunne få indtryk af at tiltaget allerede var politisk besluttet. Dette er yderst misvisende, for det er først 12/8, at resten af TTU præsenteres for sagen, som indholdsmæssigt er påfaldende lig formandens FB-opslag fra maj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top