Ja, gode klubtilbud er ren kernevelfærd
Debat_web.png
Liberal Alliances David Ibsen kritiserer beslutningen om bl.a. at bruge 600.000 på kaninbure på kommunens klubber og spørger, om det er kernevelfærd? For Enhedslisten er der slet ikke tvivl om, at gode, afvekslende klubtilbud er ren kernevelfærd. Siden skolereformen har klubberne blødt medlemmer – og det er en skam, for klubpædagoger er uundværlige i forhold […]

Liberal Alliances David Ibsen kritiserer beslutningen om bl.a. at bruge 600.000 på kaninbure på kommunens klubber og spørger, om det er kernevelfærd? For Enhedslisten er der slet ikke tvivl om, at gode, afvekslende klubtilbud er ren kernevelfærd. Siden skolereformen har klubberne blødt medlemmer – og det er en skam, for klubpædagoger er uundværlige i forhold til at spotte og afhjælpe mistrivsel hos unge. Et fænomen, der er stigende.

Behøver det indebærer dyr? Tja. Skæver man til vores nordiske nabolande, så findes der utallig forskning, der utvetydigt peger på, at dyr er et fantastisk redskab i pædagogikken. Børn knytter sig til dyr, de lærer om ansvar, omsorg og finder ro i firbenede venner, der hverken stiller spørgsmål eller krav.

Flere af klubberne i Gladsaxe har haft kaniner i mange år, og ligesom med legepladser, skolegårde, klasselokaler osv så kræver den slags løbende vedligehold og opgradering. Jeg vil i stedet gerne spørge Liberal Alliance, om de har et forslag til afvekslende klubaktiviteter, der er lige så populært og har lige så mange pædagogiske redskaber indlagt, som aktiviteter med dyr, og som ikke koster penge? For ellers lyder læserbrevet lidt som endnu et forslag om at skære på alt det, klubberne er så gode til. Nemlig at møde børn der, hvor de er, og med det, børnene interesserer sig for.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top