Kæmpe pokalsejr til AB
AB.jpg
Frederik Christensen satte AB-målfesten i gang med en straffesparkscoring i første halvleg. Foto: Peter Kenworthy.
AB Gladsaxe vandt 7-1 ude over FC Kalundborg i pokalen

Træneren for serie 3-holdet FC Kalundborg, Søren Hansen, sagde inden pokalturneringens første runde mod AB, at hans hold ville ”parkere bussen” hjemme mod akademikerne, der ligger seks rækker over hans hold.

Det lykkedes egentlig ok i starten af kampen, og AB var således kun foran 1-0 efter 1. halvleg, på et straffesparksmål af Frederik Christensen. Men i anden halvleg skød de grønblussede fra Gladsaxe mange flere huller i Kalundborg-bussen, og kunne trække sig tilbage med en 7-1-sejr.

Alessio Alicino, Mathias Kisum, Emil Wass og Albert Nørager scorede hvert en enkelt, og Roni Arabaci to kasser, for AB i anden halvleg.

– Det var en sikker sejr. Da vi kom i tempo var vi klart bedst, fortæller AB-træner Patrick Braune til Gladsaxe Bladet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top