Konstituering og valgforbund
Foto-konstituering-DSC_5925.jpg
Gruppeformand Serdal Benli (F), Kredsformand Kristian Erland Jensen (B), Gruppeformand Christina Rittig Falkberg (B), Kredsformand Henrik Andersen (A), Kredsformand Signe Ejersbo (F), Borgmester Trine Græse (A) er klar til at samarbejde. Foto: Privat.
Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti i Gladsaxe Byråd har aftalt at fortsætte de tre partiers samarbejde i næste byrådsperiode

De tre partier er enige om at pege på Trine Græse (A) ved valg af borgmester og vil fordele udvalgsformandsposter og andre poster, der er til rådighed efter valget, med udgangspunkt i de tre partiers mandattal efter valget den 16. november 2021.

Partierne har også aftalt at indgå i valgforbund for at sikre, at de til sammen opnår det højest mulige antal mandater i byrådet.

Borgmester Trine Græse (A) fortæller at socialdemokraterne er glade for at kunne fortsætte det gode samarbejde, som man har haft i denne byrådsperiode.

Serdal Benli, gruppeformand for Socialistisk Folkeparti, mener at samarbejdet sikrer partiet maksimal indflydelse i forhold til partiets mandattal.

Og Christina Rittig Falkberg, gruppeformand for Radikale Venstre, siger at samarbejdet giver partiet et stærkt udgangspunkt for at fremme Gladsaxes udvikling mod en grøn og bæredygtig fremtid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top