Mangler almene boliger
Værebro-02-24-18.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Foto: Kaj Bonne.
Kun otte kommuner har vedtaget et lokalplanforslag, som stiller krav til andelen af almene boliger – Gladsaxe er en af dem

En ny opgørelse fra Bolig- og Planstyrelsen over kommunernes brug af den såkaldte 25 procentsregel, der blev indført i 2015, viser at det er begrænset, hvor stor effekten af kommunernes krav til byggeriet i de nye lokalplaner har været. Opgørelsen viser, at det blot er seks procent af de opførte boliger i de omfattede lokalplaner, der er almene.

I opgørelsen kan man dog læse at Gladsaxe Kommune har vedtaget et lokalplanforslag, som stiller krav til andelen af almene boliger mellem 2015 og 2020 – det er der kun syv andre kommuner der har gjort.

Almene boliger spiller en vigtig rolle i at skabe plads til alle indkomstgrupper i storbyerne. I de fire største byer udgør de mere end hver femte bolig og med et lavt huslejeniveau er de med til at sikre boliger til alle indkomstgrupper, viser en analyse som BL – Danmarks Almene Boliger har lavet i samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Den gennemsnitlige husleje i danske almene familieboliger er steget med 1,5 pct. om året de seneste seks år.

Omkring en tredjedel af boligmassen i Gladsaxe består af almene boliger. I Brøndby er tallet næsten to tredjedele procent, mens den i Gentofte er omkring 5 procent.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top