Masser af seriepoint
Gladsaxe-Hero-logo.jpg
Hero fik sæsonens første sejr. Foto: Peter Kenworthy.
Gladsaxe-Hero, VB 1968 og FC Bella fik tre point, og Bagsværd BK et enkelt, i weekendens fodboldseriekampe

Der var godt med point til Gladsaxes seriehold i denne uge. Gladsaxe-Hero vandt 4-0 i Avedøre i Sjællandsserien, efter at Frederik Høgsberg scorede to gange i kampens første kvarter, og Flavio Camara og Mathias Glottrup hver et mål i anden halvleg. Hero rykkede med sæsonens første sejr op på tiendepladsen.

VB 1968 vandt – også i Sjællandsserien – med 3-2 i Glostrup på en kasse af Yusuf Onurlu, der blev assisteret af Martin Albrechtsen, og to mål af Victor Mariendal Andersen.  Holdet ligger nummer 3.

FC Bella fik tilkendt en 3-0-skrivebordssejr over FC Rudersdal i kvindeserie 1, og indtager puljens andenplads.

Og Bagsværd BK spillede 2-2 ude mod Hundested IK i serie 1, og ligger også nummer to, efter at Patrick Markussen scorede fra straffepletten to gange – den sidste i dommerens overtid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top