Ny asfalt på Ring 4
Affaltering-COLOURBOX30479831.jpg
Foto: Colourbox.
Fra 3. august og to uger frem udskifter Vejdirektoratet asfalten på Ring 4 mellem Klausdalsbrovej og Langemosevej

Arbejdet starter med asfaltfræsning og frihugning af brønde. Derefter sker der reparationer af den underliggende belægning, hvorefter udlægningen af ny og mindre støjende asfalt vil finde sted. Slutteligt påføres der nye striber, skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

For at skabe sikre arbejdsforhold for asfaltarbejderne spærres vejtrafikken i østlig retning (mod Bagsværd) mens der arbejdes. Den østgående trafik vil blive ledt ad en omkørselsrute via skilte. Den vestgående trafik afvikles forbi arbejdsstedet, tilføjer man.

Resultatet bliver, ifølge Vejdirektoratet, en mindre støjende asfalt for naboer, en mere jævn kørebane og bedre køreoplevelser for trafikanterne.

Der vil være risiko for kødannelse, så trafikanter skal påregne længere rejsetid.

Vejarbejdet bliver udført om aftenen og natten mellem klokken 18.00-06.00. Der arbejdes ikke i weekenderne fra fredag klokken 06.00 og indtil mandag aften kl. 18.00.

Uden for arbejdsperioderne vil alle spor være åbne for normal trafik.

Arbejdet er vejrafhængigt. Det kan derfor ske, at arbejdet må udskydes på grund af vejrforhold.

Information om hvor der arbejdes og konkrete restriktioner for trafikken kan ses på www.trafikinfo.dk sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top