Smittetal for Mørkhøj Sogn faldt yderligere
Coronavirus-COLOURBOX44519576-1.jpg
Foto: Colourbox.
Corona-incidenstallet er igen i dag faldende i Mørkhøj Sogn – der ikke ser ud til at skulle lukke i denne omgang

Søndag var corona-smitteincidensen per 100.000 på 954 – lige under grænsen for en nedlukning. Mandag faldt den til 934, og i dag tirsdag yderligere til 874. Antallet af smittede og positivprocenten har dog i et stykke tid været over kriterierne for en nedlukning – og ligger i dag på henholdsvis 87 og 6,3, hvilket dog også viser en faldende tendens.

Byrådet er forpligtet til at lukke grundskoler, SFO og klubtilbud med videre, ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner – samt lokaler og lokaliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter og idræts-, fritids-, og foreningsaktiviteter – midlertidigt, såfremt data fra sundhedsmyndighederne viser at der i de seneste syv dage er en incidens på mindst 1.000 smittede med COVID-19 per 100.000 indbyggere i et sogn, at der er registreret mindst 20 smittetilfælde med COVID-19 de sidste syv dage, samt at positivprocenten er 3 eller derover.

Smittincidensen for hele Gladsaxe Kommune er i dag på 311 per 100.000, og er dermed også let faldende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top