Arkitekturpolitik sendes i høring
Toppen-maskiner.jpg
Der bliver både bygget og revet en del ned i Gladsaxe i disse år. Her er det Toppen og Kinagrillen på Søborg Hovedgade, der har måtte lade livet. Foto: Peter Kenworthy.
Kommunen vil ’reparere på fortidens fejl’ i samarbejde med borgere og andre aktører

Gladsaxe har mange interessante bygninger og andre attraktioner fra forskellige tidsaldre – som Gladsaxe Kirke, Bagsværd Fortet, Gladsaxe Rådhus og det nye Børnehuset Grønnegården. Men en del mere eller mindre interessante bygninger har også måtte lade livet i de senere år.

Byrådet besluttede med budgetaftalen for 2020-2023 at der skulle ske en såkaldt revitalisering og konkretisering af kommunens arkitekturpolitik, der er ti år gammel, og diskuterede til byrådsmødet 29. september et forslag til en ny arkitekturpolitik.

Arkitekturpolitikken er blevet til i dialog med alt fra kolonihaveforeninger til virksomhedsejere, og er tænkt som et værktøj der skal hjælpe med at afklare, hvordan der skal bygges, renoveres eller udvikles i kommunen.

I politikkens forord skriver Gladsaxes stadsarkitekt, Tina Saaby, at politikken træder i kraft, ”hver gang … der udvikles og bygges”, samt at hun håber at politikken bliver ”et aktivt og levende redskab i dialog med alle de mennesker, som udvikler byen”.

Fortidens fejl og fodgængerfordele
I selve arkitekturpolitikken kan man blandt andet læse at Gladsaxe nu er ”i en periode, hvor vi reparerer på fortidens fejl” ved at genlære byens kvaliteter.  Og at dette skal gøres gennem tidlig dialog og i partnerskab med byens aktører og borgere.

Politikken, der ikke for alvor bliver konkret på selve substansen, har blandt andet målsætninger om at ”designe byrum før bygninger”, ”værne om kulturarven”, ”arbejde for at øge mangfoldigheden af boligtyper” og ”bevare bygninger, sådan at Gladsaxe med tiden får mere og mere historie, som er synligt i byen”.

Gladsaxes fysiske miljø skal, ifølge politikken, desuden være trygt, sikkert og tilgængeligt for alle, såvel børn, ældre, kørestolsbrugere, dem med nedsat syn og hørelse, samt med nedsat førlighed.

Der er desuden målsætninger om at udvikle byens veje til grønne byrum, gøre naturområder og parker mere tilgængelige, samt at Gladsaxe skal være ”trafikplanlagt for fodgængere først, dernæst cyklister, så for brugere af den kollektive transport, og til sidst bilister”, som en del af at mindske transportsektorens CO2-udledning.

Bygger til mennesker
På byrådsmødet fortalte borgmester Trine Græse (A) at byrådet har været enige om at der var behov for en revitalisering af kommunens arkitekturpolitik.

– Det er vigtigt for os, at vores nye arkitekturpolitik har fokus på at skabe en god by for mennesker, pointerede hun.

Christina Rittig Falkberg (B) var enig.

– Et af de helt centrale punkter i arkitekturpolitikken er, at der er mennesket vi bygger byer til … Jeg har nogen gange synes at vores by har været for ”hård” og for grå, tilføjede hun.

Trine Henriksen (Ø) roste også udspillet, og var ikke mindst tilfreds med at der var et fokus på miljø og klima, selvom hun godt kunne tænke sig et klarere signal om at man ønsker at bevare, hvilket hun pointerede er mere bæredygtigt. Astrid Søborg (V) håbede at politikken blev første skridt til en ny epoke i Gladsaxe nyere historie – et opgør med efterkrigstidens syn på at fremskridt blev set som store veje, høje bygninger og store anlæg, hvor naturen og fortiden måtte vige.

Lise Tønner (LG) mente ikke at man var i mål. Hun nævnte blandt andet nylige sager, som bygherrer har ansøgt om, som på Irma-Torvet i Bagsværd, ønsket om at rive villaen på Bagsværd Hovedgade 192 ned (som begge blev droppet) samt kampen for at redde Tv-studierne i det gamle TV-Byen, som eksempler på at det var vigtigt at have fokus på bevaring af bevaringsværdige bygninger og kulturarv. Og Serdal Benli (F) så udspillet som et godt udgangspunkt, der spiller godt ind i kommunens fokus på FN’s bæredygtighedsmål, og mente at det bliver endnu bedre, når det har været i høring.

Byrådet vedtog at sætte forslaget til en ny arkitekturpolitik i offentlig høring i fem uger, samt at der afholdes et digitalt debatmøde og to byvandringer i oktober, i enighed uden afstemning.

3 kommentarer om “Arkitekturpolitik sendes i høring”

  1. Hvis det er den lille hvide villa, der skrives om, skal den bare blive liggende. Så charmerende, midt i de sorte mørke nybyggede boliger, som ligger for tæt på vejen. Hvis det er lejlighedskomplekset er det måske ikke en perle, men en facaderenovering gør underværker. Hvorfor skal alle bygninger være ens?
    TV-Byen, 2830 Søborg, skal ja helt klart bevares. De 3 studier, som former en bølge, er en arkitekttonisk perle, og en del af DK og DR kulturhistorie, men specielt Gladsaxe kommunes dna. Og min, som forhenværende DR medarbejder!
    Brug studierne og hallerne til et kulturcenter med foredrag, koncerter, aftenskole, (kontorer) mv. Kun fantasien sætter grænser, og nej den åbner for alle mulighederne. (tjek bare Gl. Holte skole, som nu for længst er et mekka for kultur. Rudersdals kommune gjorde det helt rigtige med at bevare skolen efter en renovering.)
    Så kæmp for bevarelsen af Tv-Byen. Behold kommunens vartegn i fremtiden.

  2. Svar vedr. Tv-Byen:
    Som tidligere medarbejder i Tv-Byen i 2 årtier, tænker jeg, det er fuldstændig omsonst og aldeles rystende at rive det hele ned.
    Hvorfor ikke gøre som Rudersdal kommune med Gl. Holte skole i sin tid? De byggede til og siden bliver skolen efter en lidt modernisering indvendigt brugt til aftenskolerne, foredrag, højskole mv.
    Fantasien sætter ingen grænser for, hvad studierne kan tilbyde, og de andre haller og kontorer fra Dekorationsafdelingen, som ligger op ad Motorvejen.
    At bare at bygge det om til boliger så tæt på motorvejen med forurening i luften hver eneste dag, er da totalt sundhedsskadeligt for kommende lejere, der måske skulle flytte ind i de små boliger!
    Er hele den store grund ikke brugt nok til boligkomplekser? Pas på, det kan ende som ghettoområde.
    Da Tv-Byen stod tom, fandt unge hurtigt ud af at bryde ind og smadrer alt og lave graffiti alle steder. Især kantinen blev totalt raseret har jeg fået fortalt.
    Det viser med alt tydelighed, at unge i området mangler et kulturhus og måske en skateboardbane i den gamle æblehave, der ikke længere eksisterer.
    Jeg håber, uden at græde for meget – at kommunens politikere, der gerne vil bevare “Bølgen” = studierne, som vartegn og kulturcenter, vil råbe meget højt, og tage kontakt med regeringens politikere for at finde en løsning til at bevare det sidste af en storhedstid.
    Lægger man fortiden til hvile i en glemt grav, hvordan kan man så komme videre med fremtiden? Det er vores dna, vores værdier og historie, ikke mere snak, her skal handles. Tak

  3. Arkitekturpolitik til høring i Gladsaxe Kommune
    Efter mange års fravær har Gladsaxe Byråd ansat en stadsarkitekt Tina Saaby, som nu har stået for udvikling af en arkitekturpolitik.
    Baggrunden for ansættelsen af en stadsarkitekt er, at byrådet har erkendt, at deres eget politiske smagsdommeri ikke sikre gode byrum.

    Jeg har fulgt byggeri og byplanlægning siden 1987 og har talt med mange byrådsmedlemmer, som efter opførsel af tilladte byggerier har fortrudt deres beslutninger.

    Oprindeligt fik byrådet planer, snit og opstalter til at vurdere byggerier. En meget vanskelig projekt for en lægperson. I dag får man ofte animationer til hjælp, men normalt bruges animationer til ar sælge og imponere, som vi har set det i forbindelse med et rostadion.

    I dag blev følgende udsendt:
    “Kære alle i Det Grønne Råd

    Tak for input til Arkitekturpolitikken.
    Byrådet har netop vedtaget at sende et forslag til ny Arkitekturpolitik i offentlig høring i 5 uger fra den 6. oktober til den 10. november.
    Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for jeres input i processen. Det har været en stor hjælp for os at høre så mange forskellige stemmer der har bidraget til arbejdet.
    Arkitekturpolitikken kan ses på hjemmesiden http://www.gladsaxe.dk/arkitektur
    Her kan man også tilmelde sig to byvandringer og et digitalt debatmøde, samt finde oplysninger om, hvordan man afgiver et høringssvar.

    Med venlig hilsen
    Tina Saaby
    Stadsarkitekt”

    Måske er det et fremskridt for vores byudvikling af det politisk ønskede vækstsamfund? Måske er der tale om et forsøg på at flytte ansvaret fra byrådet til en stadsarkitekt, når byudviklingen går galt.

    Der er altså udviklet en arkitektpolitik i lighed med en træpolitik, som reelt ikke har haft betydning i forvaltning at vores træer i kommunen. Aldrig er der blevet fældet så mange træer i kommunen, som efter vi har fået en træpolitik. Formentlig mellem 2.000 og 3.000 træer er fældet med et smålig erstatning på 113 træer.

    En arkitekturpolitik får i lighed med træpolitikken næppe betydning, med mindre man får udarbejdet snævre rammer i lokalplanlægningen.

    Hvis man har en dybere interesse i at forstå mit udsagn, så vil jeg foreslå, at man ser serien om havnehuset i Aarhus Havn.

    Jeg lægger et et link til de 4 udsendelse med fællestitlen:
    “Er der en arkitekt til stede?”

    De 4 afsnit har titlerne:

    1. Afvisende, lukket og med ryggen til havet. (Navitas i Aarhus)
    2. Endnu et udskældt byggeri ved Københavns havnefront. Hotel Cabin i København)
    3. Når de grønne arealer bliver ofret. (Horsens Midtby- Lilli Gyldenkildes Torv)
    4. Naturen blev den store taber. (Asserbo Plantage)

    Se udsendelser og forstå nogle af mekanismerne, som efterlader os med politikere, embedsmænd og bygherre, som ikke tager ansvar.

    https://www.dr.dk/drtv/episode/er-der-en-arkitekt-til-stede_-afvisende-lukket-og-med-ryggen-til-havet_273244

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top