Bibelhistorie, børnesang og basunkor 
Foto-Bagsværd-Kirke.jpg
Kirkens børnekor synger i kirken. I baggrunden ses frugt og grønt placeret på altret. Foto: Bagsværd Kirke.
Bagsværd Kirke holdt den årlige høstfest søndag

Mens musikken lød fra kirkens orgel, gik børnene sammen med præst Torsten Ringgaard ind og lagde æbler, broccoli, peberfrugter og en masse andre frugter og grøntsager op på altret. Så var høsten i hus, og de farverige granatæbler og porrer lyste op i Utzons smukke, hvide kirke.

Under høstgudstjenesten fortalte Torsten Ringgaard blandt andet om, hvordan man i gamle dage på denne tid af året netop fejrede, at kornhøsten var i hus.

Kirkens børnekor optrådte, der blev malet motiver på t-shirts, og der blev spist pølser til musik fra Bagsværd Basunkor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top