Det bedste VM i mange år
WM-Bagsværd-Sø-15-38-21-e1632147206536.jpg

Foto: Kaj Bonne

Masser af finaler og masser af medaljer til de danske roere

Det bedste VM ikke bare målt på antallet af medaljer og karaten heraf, men også på antallet af finaler. Med syv af slagsen, plus to over 5.000 meter, skal vi helt tilbage til VM i 1994 i Mexico for at finde en tilsvarende succes målt på finaler. Dengang var Danmark i ni og fik også et verdensmesterskab i toerkajakken over 1.000 meter til Jesper Staal og Thor Nielsen, skriver Dansk Kano og Kajakforbund om det netop overståede VM på Bagsværd Sø.

Succesen tilskriver sportschef Lars Robl det målrettede arbejde, cheflandstræner Zoltan Bako og landstræner Mette Barfod har stået.– VM har med al tydelighed vist og bevist, at det koncept, trænerteamet og atleterne har arbejdet ud fra i samarbejde med talentchef og U-landstræner, Finn Pape, kraftcentre og klubber, har båret frugt og med den helt store forløsning ved EM i Poznan, OL i Tokyo og her ved VM på på Bagsværd Sø. At kunne skrive olympisk historie og historie på hjemmebane med vores fantastiske atleter, er helt ubeskriveligt stort, siger han.

Enkelte stak ud
Den dobbelte bronzetager ved OL, Emma Aastrand Jørgensen, lyste klarerest blandt de 15 udvalgte VM-deltagere med sine to VM-medaljer af guld og bronze, men Lars Robl hæfter sig desuden ved den store fremgang blandt flere af de andre atleter.

– Generelt leverede alle på højt niveau, men flere resultater stak ud. Her tænker jeg især på sølvet til Simon Schuldt-Jensen og Morten Graversen og bronzen til Pernille Brandstrup Knudsen. De medaljer havde jeg ikke lige set komme så stærkt, men de tre atleter fik belønningen for et stålsat arbejde og fokus på at gøre deres bedste på hjemmebane efter det for alle tre glippede at komme med til Tokyo , siger han.

Fremtiden
For det fremtidige arbejde med fokus på VM i 2023 i Duisburg, hvor kvalifikationen til OL i Paris 2024 finder sted, finder Lars Robl, at VM på Bagsværd Sø giver det bedst mulige afsæt.

– Ud over nævnte atleter og resultater, så vi gode præstationer og skridt i den rigtige retning af René Holten Poulsen med en syvendeplads i enerkajak og en tilsvarende placering med Victor Gairy Aasmul i den nye olympiske disciplin, 500 meter toerkajak, men også af vores olympiske firerkajak, hvor Julie Frølund Funch, Sara Corfixen Milthers,

Bolette Nyvang Iversen og med Pernille Brandstrup Knudsen i det fjerde sæde, fulgte flot op på OL-finalen med en syvendeplads i VM-finalen.

Ungdom på vej
Fra ungdomslandsholdene trænger andre sig også på, til at komme i betragtning med henblik på OL i Paris.

– Til VM så vi Nicolai Winther gøre det godt med en fjerdeplads i B-finalen i 500 meter, så han er bestemt inde i billedet frem mod Paris. Men også vores første U23-verdensmester, Frederikke Hauge Matthiesen, og den dobbelte europamester og VM-sølvvinder for U23, Thorbjørn Rask, er navne, vi blandt flere andre, har øje for fra vores dygtige talentarbejde og ungdomslandshold, siger Lars Robl.

Der også glæder sig over den flotte afslutning på VM med en syvendeplads til Cathrine Rask og bronzen til Mads Brandt Pedersen i 5.000 meter enerkajak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top