Dropper automatiske nedlukninger
Coronavirus-COLOURBOX44519576.jpg
Foto: Colourbox.
Regeringen forlænger ikke den automatiske nedlukningsmodel - der dermed er droppet fra i dag

Mørkhøj var lige ved at nå grænsen for en corona-nedlukning, og coronasmittetallet har generelt været stigende i Gladsaxe på det seneste. Men fra i dag lukker sogne og kommuner ikke længere automatisk ned, hvis de når visse kriterier for coronasmitte.

Der er stadigvæk behov for et set-up, som sikrer en løbende og tæt overvågning af smitten lokalt, ligesom der fra 1. september 2021 vil være en række anbefalinger om at iværksætte smitteforebyggende tiltag i sogne og kommuner med høj smitte. De smitteforebyggende tiltag er rettet mod grundskoler og dagtilbud, hvor der forventes at være smittespredning i efteråret og vinteren, fortæller Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

– Vi fortsætter med at overvåge smitten tæt på sogne- og kommuneniveau, for corona er her stadig. Sundhedsmyndighederne bliver ved med at stille vejledning og indsatser til rådighed for kommunerne, så de har de nødvendige værktøjer, hvis smitten stiger. På den måde kan vi holde smitten nede og samfundet åbent. Skulle der komme nye udviklinger, der truer epidemikontrollen, så er regeringen klar til igen at sætte ind med de tiltag, der skal til for at få smitten under kontrol, udtaler sundhedsminister Magnus Heunicke (A).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top