Ekskluderende inklusion
Skolebarn-utilfeds-COLOURBOX5979912.jpg

A young girl not happy about studying

Foto: Colourbox.
Landsforeningen Autismes inklusionsundersøgelse 2021 viser at der er store problemer med trivsel og ufrivilligt skolefravær hos børn med autisme

Målet med inklusion er at fastholde eleverne i børnefællesskabet, så børn med særlige behov ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises i den almindelige klasse med den nødvendige støtte og hjælpemidler, kan man læse på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Men tæt på halvdelen af børn med autisme har lige nu ufrivilligt skolefravær, og mange mistrives. Det er konklusionen på Landsforeningen Autismes inklusionsundersøgelse. Her svarer 45 procent af de 1126 adspurgte forældre til børn med autisme, at deres barn på nuværende tidspunkt har ufrivilligt skolefravær. I 2016 var det tal blot 28 procent.

Næsten to ud af ti af respondenternes børn har været skolefraværende i over ét år, og mere end halvdelen af forældrene oplever at deres barn ikke får den støtte og hjælp, barnet har brug for i skolen, kan man desuden læse i undersøgelsen.

2.8 procent af danske 16-årige har, ifølge Landsforeningen Autisme, en autisme-diagnose.

’Inklusion eksisterer ikke’
– Når vi ser så markant en stigning i ufrivilligt skolefravær, er det et klokkeklart resultat af, at skolerne ikke formår at skabe de rette rammer for autistiske børn, og at det kun bliver værre. Det betyder, at inklusion i dag ikke eksisterer, siger Kathe Johansen, formand for Landsforeningen Autisme.

Landsforeningen Autisme har ikke spurgt til hvilken kommune man bor i, i undersøgelsen, men man har tal på regionsniveau, fortæller man til Gladsaxe Bladet.

Undersøgelsens tal for Region Hovedstaden viser den samme tendens som på landsplan: 17 procent har haft ufrivillig fravær på over et år, kun 42 procent oplever at de får den støtte og hjælp de har behov for, og kun hver fjerde forælder er tilfreds med både kvaliteten og antallet af barnets støttetimer.

Desuden føler lige under 20 procent af børnene i Region Hovedstaden med autisme sig, ifølge de forældre der har svaret på undersøgelsen, mobbet i skolen, og syv ud af ti fortæller at deres børn stresses i skolen og afreagerer hjemme, kan man læse i undersøgelsens talmateriale.

Fem i Gladsaxe
Gladsaxe Kommune fortæller at man lige nu har fem børn med autisme, som ikke går i skole og ingen, som har været væk fra skolen i mere end et år.

– Da der er tale om børn, som for de flestes vedkommende går på specialskole, så skal der ofte ikke så meget til, før verden vælter. Når det sker, går vores specialpædagoger systematisk i gang med at arbejde dem ud af børneværelserne og tilbage i klassen ved at genskabe tryghed for forudsigelighed omkring dem, fortæller Claus Jørgensen, der er leder af familieafdelingen.

Gladsaxe Kommunes inklusionsgrad var i skoleåret 2019/20, ifølge tal fra KL, 95 procent. Gennemsnittet ligger på 94 procent. Gladsaxe Kommune brugte sidste år penge fra en finanslovspulje til løft af folkeskolen til at ansætte ti inklusionslærere, som skal arbejde for øget inklusion i skolernes almenmiljø.

Inklusionsalliance
En række organisationer er gået sammen om at kalde sig inklusionsalliancen, for at arbejde for bedre inklusion i skolen: ADHD-foreningen, Angstforeningen, BHOV – forældre til børn med særlige behov i Aalborg kommune, Center for ADHD, Danske Handicaporganisationer, For lige vilkår, Landsforeningen Autisme, Lev – livet med udviklingshandicap og Ligeværd.

– I virkeligheden udtrykker inklusion det, som alle børn ønsker sig og har ret til, nemlig at være en bidragende del af et meningsfuldt fællesskab både i almenskolen og specialtilbud, skriver organisationerne blandt andet i et debatindlæg på Altinget 30. august.

– Børns adfærd er ikke problemet. Børns adfærd er signaler om, at de er i problemer, mistrivsel eller udsathed, som de har brug for de voksnes hjælp til. Det er de voksnes ansvar at hjælpe med at løse børns problemer og se barnets behov. Børn kan reagere uhensigtsmæssigt på opgaver, de ikke magter, når de ikke har den rette hjælp eller ikke gives adgang til de rigtige redskaber og derved ikke kan udvikle hensigtsmæssige strategier. Vi skal bygge en skole – og et samfund – der giver børnene den hjælp og disse redskaber, tilføjer de.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top