Flest står til rådighed
Jobcenter-skilt-2.jpg
Foto: Peter Kenworthy.
Lidt under 4 procent af de jobparate kontanthjælpsmodtagere i Gladsaxe fik en økonomisk sanktion i 3. kvartal af 2020. I Nyborg var tallet 27,4

Ledige kontanthjælpsmodtagere, der ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, skal efter reglerne have en økonomisk sanktion. Der er dog store forskelle på hvor meget kommunerne sanktionerer, viser en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere i Gladsaxe Kommune, der har fået en sanktion i 3. kvartal af 2020, var på 3,7 procent. I Gentofte var tallet 2,4 procent og i Herlev 10,9, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Rådighedstilsyn.

Mest hyppigt bliver sanktioner givet i Nyborg, Mariagerfjord og Vejen Kommuner, hvor omkring hver fjerde ledige kontanthjælpsmodtager fik en sanktion i løbet af 3. kvartal 2020.

’Ingen signifikant effekt’
Ifølge en analyse fra Beskæftigelsesministeriets analyseenhed, af effekten af at få en sanktion for ledige i kontanthjælpssystemet, fra november 2016, får effekten af at få en sanktion, som reducerer kontanthjælpen, ikke jobparate kontanthjælpsmodtagere hurtigere i job.

– Sanktionen har ingen signifikant effekt på den efterfølgende afgang til beskæftigelse, pointerer man i analysen.

– Effekten af at få en sanktion har en signifikant positiv effekt på den efterfølgende afgang til selvforsørgelse for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Det betyder, at en sanktion får kontanthjælpsmodtagere til at forlade ledighed uden lønindtægt eller anden offentlig forsørgelse, tilføjer man i analysen, tilføjer Beskæftigelsesministeriets analyseenhed dog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top