Fokus på kvinder
Kvinder-39-21.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der er for det meste kamp om både stemmer, budskaber og mærkesager partierne imellem i en valgkamp. Men fredag var et bredt udsnit af Gladsaxes partier enige i budskabet om flere kvinder i politik. Foto: Kaj Bonne.
Mændene er ofte i klart overtal til kommunalvalgene. Det vil flere af Gladsaxes lokalpolitikere have lavet om på

Nu er der – som bekendt – snart valg til Gladsaxe Byråd. På landsplan og i mange kommuner er det ofte mændene der er i overtal til kommunalvalgene. Ifølge en prognose fra Institut for Menneskerettigheder, lavet i juni, vil 16 ud af 98 borgmesterposter således gå til kvinder, og mænd vil igen være i stort flertal i byrådene efter kommunalvalget i år.

Omkring hver tredje af byrådsmedlemmerne i landets kommunalbestyrelser og byråd er kvinder – hvilket er over EU-gennemsnittet, men mindre end i nabolandene Sverige og Norge.

Mangeårig diskussion
Kvinder fik stemmeret til kommunalvalgene i 1909 og til Folketinget i 1915, efter at debatten om kvinders manglende politiske deltagelse for alvor var begyndt i midten af 1800-tallet.

Og diskussionen af kvinder og lokalpolitik er ikke slut. I hvert fald afholdt tre af Gladsaxe Byråds kvindelige medlemmer – Katrine Skov (A), Thekla Ravn (V) og Lise Tønner (LG) – et tværpolitisk arrangement der startede ved Gladsaxe Rådhus fredag, hvor man gerne ville sætte fokus på vigtigheden af at få flere kvinder ind i lokalpolitik og byrådene.

Herfra gik de tre byrådsmedlemmer – sammen med et bredt udsnit af Gladsaxes politiske spektrum – ud i forskellige dele af kommunen, for at sprede budskabet om flere kvinder i politik.

Flere skal stille op
En mere ligelig repræsentation af mænd og kvinder i landets byråd og kommunalbestyrelser afhænger især af, hvor mange kvindelige og mandlige kandidater partierne opstiller, konkluderer Institut for Menneskerettigheder i sin prognose fra juni.

– Erfaringsmæssigt har de kvinder, der stiller op til byrådene, lige gode chancer for at blive stemt ind. Problemet er, at der opstilles langt færre kvinder end mænd, og det er kun partierne, der kan ændre på den ulighed, pointerede Morten Emmerik Wøldike, sociolog og leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling, i forbindelse med udgivelsen af prognosen.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at parterne udvikler en ligestillings- og mangfoldighedspolitik og overvejer at anvende redskaber – for eksempel måltal og fletteregler – til at sikre en mere ligelig kønsrepræsentation på opstillingslisterne.

Hverdagen skal hænge sammen
Men hvad synes de tre kvindelige byrådsmedlemmer, der stod bag arrangementet fredag?

Thekla Ravn stillede selv op til byrådet, fordi hun havde en handikappet søn, der ikke kunne få den hjælp han havde brug for.

– Jeg havde resurserne og fik hjælp til ham til sidst. Alt for mange giver op og får ikke hjælp. De mangler en stemme. Derfor stillede jeg op, fortæller Thekla Ravn.

Hun mener at kvinder nogen gange kan byde ind med noget andet end de mandlige politikere, at alsidighed i politik er vigtigt, samt at forudsætningerne for, at folk fra forskellige baggrunde kan deltage i det politiske liv, skal være til stede.

– En bedre løn som lokalpolitiker, eller at blive frikøbt fra jobbet, ville hjælpe. Så man bedre kan få hverdagen til at hænge sammen med fuldtidsjob og tre børn, som jeg har, tilføjer Thekla Ravn.

Partierne skal på banen
Lise Tønner fortæller at hendes vej ind i politik blandt andet gik via skolebestyrelsen på hendes børns skole.

– I partiforeningerne er der en kæmpe udfordring med at få medlemmer – faktisk både mænd og kvinder. Men hvis man skal bruge en masse tid på at engagere sig i en vælgerforening, så vil man jo gerne mærke, at det gør en forskel, at man kan få indflydelse – og at det for eksempel ikke bare er envejskommunikation fra byrådsmedlemmer til partiforeningen, siger hun.

– Og så er der det strukturelle – vi skal sikre at mødetidspunkter harmonerer med familieliv og at honoraret står mål med de mange timer, men bruger på byrådsarbejdet, tilføjer Lise Tønner.

Hun mener blandt andet at et fokus på de helt lokale og nære sager og gode kvindelige rollemodeller er vejen frem.

– I Gladsaxe ser det godt ud, men det gør det ikke andre steder i landet. De enkelte partier skal gøre et større arbejde for at få både kvinder og mænd på listerne til byrådene. Men det er for sent i den her omgang, så nu kan vi kun opfordre til at stemme personligt på en kvinde, mener Katrine Skov.

Gladsaxe pænt med
Hvis man ser på Institut for Menneskerettigheders tal på kommuneniveau (opdateret 3. september), kan man læse at der er 44 procent kvindelige spidskandidater i Gladsaxe ved KV21, mod 40 procent ved KV17.

Og så har Gladsaxes seneste to borgmestre været kvinder, ligesom næsten halvdelen – 12 ud af 25 – af medlemmerne i Gladsaxe Byråd – som det ser ud lige nu – er kvinder.

I Gladsaxes nabokommuner ligger andelen af kvindelige spidskandidater til kommunalvalget mellem 20 procent (Furesø) og 60 procent (København).

Ifølge tal fra Danmarks Statistik, var antallet af valgte kvinder til byrådet i de seneste fire kommunalvalg 9 i 2009, 11 i 2005 og 2017 og 12 i 2013. Byrådet har 25 medlemmer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top