Gør Utterslev mose til en naturperle
Debat_web.png
Gladsaxe vil gerne være en miljø- og klimavenlig kommune. Borgmester Trine Græse forsømmer ikke en lejlighed for at reklamer for FNs 17 verdensmål

Det kan derfor undre, at Gladsaxe Kommune fortsat udleder flere millioner liter urenset spildevand hvert år. I 2020 udledte Gladsaxe mere end 120.000 m3 urenset spildevand. Meget af det urenset spildevand endte i Utterslev Mose.
Vi skal passe bedre på naturen, og selvom det meste af mosen ligger i Københavns Kommune er det ingen undskyldning for at Gladsaxe udleder urenset spildevand i Utterslev Mose.

Målet må være, at Gladsaxe udleder 0 liter urenset spildevand til Utterslev Mose
At Gladsaxe udleder urenset spildevand til mosen er ikke noget nyt. Det har vi gjort i flere årtier. Gladsaxe Kommune har haft masser af tid til at stoppe udledningen af urenset spildevand.

Vi har alt mulig grund til at stoppe forureningen af mosen, som jo også benyttes af mange borgere i Gladsaxe. Mosen kunne være en naturperle midt i byen fyldt med masser af liv. Det er den desværre ikke på grund af al den forurening, som udledes direkte i mosen. Vi skal have renset mosen så den igen kan blive fyldt med liv.

Fra konservativ side vil vi i den kommende byrådsperiode have fokus på at få stoppet udslippet af urenset spildevand i Gladsaxe Kommune. Vi vil smøge ærmerne op for et grønnere Gladsaxe.

1 kommentar om “Gør Utterslev mose til en naturperle”

  1. Bjarke Hansen siger:

    Hørt. Vi er i 2021, ikke 80-erne og kan godt sikre rent vand.
    Det samme gælder Bagsværd Sø som efterhånden er en brun ulækker algesuppe, og nærmest uden sigtbarhed i vandet.
    Det er det nære indtryk.
    Hvis man bevæger sig op og ser fx. Bagsværd Sø,Lyngby Sø og Furesøen med luftfoto fx fra maps.google, bliver det billede bekræftet. Bagsværd Sø ligner en kloak, selv sammenlignet med Lyngby Sø. Er det også he4 overløbet, som giver problemer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top