Harmonisk gadebillede
Debat_web.png
Nede i bunden af Søborg Hovedgade er der en etageejendom under opførelse

Meget fin harmoni med de tilstødende bygninger. Facaden er udført af 2 farver mursten, der skiller midt på facaden, hvor der er et lille spring i facaden. På den måde fremstår facaden harmonisk og i fin samklang med de omkring liggende bygninger. Et fint gadebillede der udtrykker god harmoni og balance.

På Søborg Torv er det ganske anderledes. Her er ved at blive gjort klart til en hund i et spil kegler. En mastodont der vil smadre den bygningsmæssige harmoni der var på Torvet, indtil det gamle posthus bliver forvandlet til en kolossal udlejningsejendom, der vil give en kraftig ubalance i området.

Bygningen er endnu ikke påbegyndt. På den baggrund foreslår jeg, at Stadsarkitekten kommer på banen og giver sin vurdering af fænomenet.

Jeg er klar over at byggeriet er godkendt, men da det skal ligge der i de næste mange år, så er det nu, der skal gribes ind for at undgå voldtægten af Søborg Torv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top