Hvad med velfærden i Gladsaxe Kommune?
Debat_web.png
Vores velfærd har taget nogle tæsk i Danmark og her i Gladsaxe Kommune – godt hjulpet på vej af tidligere regeringer. Men vi har ved det kommende kommunal- og regionrådsvalg mulighed for at styrke velfærden med vores stemme. Nye tal fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) viser, at der er kommet 11.240 færre kroner pr. barn og […]

Vores velfærd har taget nogle tæsk i Danmark og her i Gladsaxe Kommune – godt hjulpet på vej af tidligere regeringer. Men vi har ved det kommende kommunal- og regionrådsvalg mulighed for at styrke velfærden med vores stemme.

Nye tal fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) viser, at der er kommet 11.240 færre kroner pr. barn og ældre de sidste 11 år i Gladsaxe Kommune.

Desværre er udfordringerne ikke bag os – tværtimod. For tallene fra FH viser også, at vi de næste ni år kan regne med, at der kommer 600 flere småbørn og 1.488 flere ældre over 67 år. Vi har brug for lokale politikere, som styrker vores fællesskab, ansætter flere og sikrer vores velfærd. Vi har derimod ikke brug for politikere, som skærer i velfærden for at sænke skatten.

Jeg vil ikke finde mig i, at mine børnebørn udelukkende undervises af studenter uden en læreruddannelse. Og jeg vil sørme ikke ønske for mine forældre, at de skal ligge på et plejehjem og få en uværdig alderdom efter et langt arbejdsliv, fordi politikerne ikke prioriterede at sætte penge af til ordentlig ældrepleje.

Heldigvis skal vi om tre måneder stemme på, hvem der skal lede vores kommuner og region.

Jeg synes, at vi vælgere op til valget har krav på klart svar fra politikerne: Hvem vil prioritere de flere børn og ældre? Og hvordan vil de gøre det?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top