Lad os gøre Gladsaxe grønnere
Debat_web.png
Den grønne omstilling går fortvivlende langsomt, mens den globale opvarmning er ved at komme ud af kontrol. Heldigvis får flere og flere øjnene op for den grønne dagsorden og kravene til handling stiger. Også i vores kommune. Radikale Venstre er på vej med en plan for, hvordan Danmark skal blive CO2-neutralt i 2040. Det er […]

Den grønne omstilling går fortvivlende langsomt, mens den globale opvarmning er ved at komme ud af kontrol. Heldigvis får flere og flere øjnene op for den grønne dagsorden og kravene til handling stiger. Også i vores kommune. Radikale Venstre er på vej med en plan for, hvordan Danmark skal blive CO2-neutralt i 2040. Det er en opgave, der kræver en fælles indsats – også lokalt. Og vi ønsker, at Gladsaxe går forrest.

Vi skal vise, hvordan vi i kommunerne kan flytte landet i den rigtige retning. Her er flere udvidelser af det fælles fjernvarmenet helt oplagt. Vi har allerede givet tilladelse til en udvidelse af den grønne fjernvarme. Men vi skal videre, for der er stadig mere end 13.000 boliger i Gladsaxe, der opvarmes med gas.

Vores boliger her i byen skal ikke varmes op med sort energi. I stedet skal vi bruge overskudsvarme fra datacentre og industrien. Og vi skal bruge grøn strøm til varmepumper, der netop kan køre når vinden blæser og lade være når den ikke gør. I rør, gemt under jorden, der hverken larmer eller skal vedligeholdes, kan vi sikre, at alle får grøn varme i stuerne.

Selvom Gladsaxe kan virke som en lille brik i et globalt klimaspil, er intet tiltag forgæves. Lad os vise resten af Danmark, at vi går forrest og tager flere skridt for en fælles, grøn fjernvarme i Gladsaxe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top