– Pyh det er hårdt
Børn-ved-Bagsværd-sø-22-38-21-e1631800012351.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Alt imens atleterne, heriblandt OL-deltagere, kæmper om VM-medaljer på Bagsværd Sø, bliver skoven omkring søen forvandlet til et væld af udendørsaktiviteter. Skoleeleverne fra blandt andre Grønnemose og Søborg fik pulsen op

Ud over at følge topatleterne på Bagsværd Sø 16.-19. september, kan tilskuere besøge aktivitetsområdet i skoven bag Danmarks Rostadion og for eksempel prøve en kæmpe skovgynge, kælkebakke, zipline-svævebane og prusik-klatring. Og de er testet for hele torsdag og fredag der tilmeldt skoler i hele landet. Herunder mere end 300 elever fra Gladsaxe Skole, Grønnemose Skole, Bagsværd Friskole, Søborg Skole og Skovbrynet Skole.

– Ved du hvordan placeringen er nu, spørger en dreng, imens han venter på, at det bliver hans tur til at gennemføre endnu en aktivitet på Junglerun-banen.
Den sidste status han hørte fra sejladsen, var at Danmark lå på en femteplads, tilføjer han.

I mens knokler 5.C fra Grønnemose Skole løs med den aktivitet som hedder Brandmandstag.

– I gør det simpelthen så godt! Husk at holde en pause, hepper deres lærer.
Ved siden af skal 8.klasserne ligeledes fra Grønnemose skiftevis springe buk på hinanden. de er sammensat på hold på tværs af deres klasser og reagerer som de fleste teenagere gør på aktiviteter som kræver at de kommer ud af deres komfortzoner med at være lidt uvillige.

Et sæt drenge får dog hul på opgaven og snart får en anden overtalt sin ven til at være med også.

Gode fifs
Ud over pladsen tæller en kommentator ned til det næste skift. Klasserne har fem minutter ved hver post til at gennemføre så mange ture som muligt. Da nedtællingen er slut, pumper der dance fra 90´erne udover alle elevener. Enkelte danser med.

8. klasserne fra Gladsaxe Privatskole er også i sving og konkurrerer på livet løs.

– Vi vil vildt gerne have flere arrangementer som det her. De elsker at komme ud, siger deres lærer inden nedtællingen er slut og de skal gribe ærteposer med spande.

Samtidigt er Solvej og Alberte fra Søborg Skole virkelig gode til at kaste en fodbold bagud til den anden.

– Man kaster bolden stille og roligt, siger Solvej imens hun illustrerer et blødt, baglæns kast.

– Så kan man bedre gribe den, tilføjer Alberte.

Området som hedder Have a Splash er åbent for alle frem til kl 17

Aktiviteterne i skoven er tilpasset de forskellige alderstrin. Sammen med skoleklasser fra andre kommuner deltager eleverne blandt andet i natureventyr, orienteringslabyrint, og leg og lær om affaldssortering og genbrug.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top