Reparationer foran rådhuset
RepairCafe-310821-2.jpg
Der blev syet og fikset elektronik i en udendørs RepairCafé.  Foto: Peter Kenworthy.
RepairCafé Gladsaxe var flyttet ud i solen tirsdag for at skabe lidt opmærksomhed om projektet

Ingeborg og Jane var i gang med at sy låneposer til biblioteket, Henning reparerede en gammel CD-afspiller og en hækketrimmer. Og Just prøvede at få liv i Kelds gamle pladespiller.

– Jeg havde læse i 60+ at der var RepairCafé, og så havde jeg fundet min teenage-pladespiller her frem, der ikke virkede. Og så håber jeg at den kommer til at du, fortæller Keld.

Mens Gladsaxe Bladet stod og kiggede, var der pludselig en dims der begyndte at køre, som øjeblikket forinden ikke havde bevæget sig – så der var måske håb for pladespilleren.

Del af en større dagsorden
Og håb er vel også en del af grundlaget for non-profit-initiativet RepairCafé, hvor man helt gratis kan få repareret alt fra lynlåsen på bukserne til ledningen på højtaleren.

– Det er en del af en større dagsorden som vi ønsker at bidrage til – at passe bedre på vores resurser og hjælpe til med at tydeliggøre overfor Gladsaxes borgere, at vi kan gøre en indsats, fortæller Søren fra RepairCafé Gladsaxe, efter at have talt lidt med Just om pladespilleren.

– Vi er her på Rådhuspladsen for at være med til at skabe opmærksomhed om RepairCafé, men også for at vise tilhørsforhold til aktiviteter i Gladsaxe, frem for at vi kun er på Telefonfabrikken. Vi er mest seniorer, men der er også begyndt at komme unge, og det synes jeg er rigtig fint – for det viser interessen for at gøre noget, tilføjer Søren.

RepairCafé er en non-profit forening der kom til Danmark i 2013, inspireret af et hollandsk koncept. Foreningens formål er at reducere mængden af affald, ændre forbrugsmønstre og skabe viden om grøn omstilling, og dermed være med til at mindske klimapåvirkningen.

RepairCafe 310821 (1)
Just og Henning roder med en gammel strimmelregner og en cd-afspiller. Foto: Peter Kenworthy.

RepairCafe 310821 (6)
Pludselig begyndte en vigtig dims at køre på en gammel pladespiller. Foto: Peter Kenworthy.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top