Samler ind i Søborg
Sclerose-COLOURBOX49080321-1.jpg
Foto: Colourbox.
Scleroseforeningen går på gaden for at samle ind til sclerose-forskning

Scleroseforeningens landsdækkende indsamling foregår 12. september – blandt andet i Søborg. En af dem, der skal samle ind i Søborg, er Viktoria Sandberg, der samler ind for en veninde, der har sclerose.

– Jeg samler ind, fordi jeg så en push-up reklame på Instagram, og det gjorde jeg, kort tid efter jeg havde lært en sød veninde at kende, som har levet med sclerose i mange år. Jeg hørte hendes historie om, hvordan den medicin hun fik, da hun var 19 år og lige havde fået diagnosen, gjorde hende meget syg og utilpas. Hendes sclerose blev hurtigt forværret. For ti år siden begyndte hun så på noget helt nyt medicin, som lige var blevet udviklet dengang, og det gjorde, at man slet ikke kunne se på hende, at hun havde sclerose, siger Viktoria.

De sidste 20 år er der sket en fordobling i antallet af mennesker, der har sclerose. Det betyder, at mere end 17.200 danskere i dag lever med sygdommen, fortæller Scleroseforeningen.

 – Sclerose kan endnu ikke helbredes, og vi kender heller ikke årsagen til, at sygdommen opstår. Det eneste, der kan give os svarerne herpå, er mere forskning. Derfor håber jeg også på en lige så flot opbakning til vores landsindsamling i år som i de forrige år, fortæller Scleroseforeningens direktør, Klaus Høm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top