Trafikændringer under VM på Bagsværd Sø
Rostævne-05-32-06.jpg
Foto: Kaj Bonne (arkivfoto).
Verdensmesterskaberne i kano og kajak sprint holdes 16.-19. september på Bagsværd Sø. Det vil påvirke trafikken, parkeringsmulighederne og stierne i området

I perioden 11.-20. september vil trafikken blive ensrettet fra den nordlige del af Skovalleen til Arveprins Knuds Vej, op ad Skovbrynet og ind ad Skråvej. Der vil samtidig være parkering forbudt (hele døgnet) for alle på strækningen – på nær VM-transport. I samme periode vil der være parkering forbudt (kl. 7-18) på Frederiksborgvej, Helmsvej, Nydamsvej, Skovalleen, dele af Skovbrynet, Stenten og Ved Dammen, fortæller Gladsaxe Kommune.

Der opsættes skilte med parkering forbudt (hele døgnet) fra Skovbrynet ved Skråvej, ned forbi Stadionparkeringen og op til Skråvej samt hele Skråvej. Og stierne omkring Danmarks Rostadion, Bagsværd Roklub, Regatta Pavillonen og grusparkeringspladsen vil være afspærret i perioden 10.-20. september. Områderne er spærret, fordi der enten kun er adgang med billet (tribunerne) eller fordi der kun er adgang for deltagerne i VM, tilføjer kommunen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top