Borgmesteren er jo ikke saglig
Debat_web-e1635242968723.png
Det fremgår af sociale medier, at Borgmester Trine Græse synes, at hendes partifæller i regeringen skal lave en ”efter-Corona-genstarts-pakke, som gør det gratis at køre med offentlig transport i 6 måneder”. Det er selvfølgelig et rent luftkastel, der intet har med virkeligheden at gøre, for det kommer regeringen jo ikke til bare lige at gøre. […]

Det fremgår af sociale medier, at Borgmester Trine Græse synes, at hendes partifæller i regeringen skal lave en ”efter-Corona-genstarts-pakke, som gør det gratis at køre med offentlig transport i 6 måneder”.

Det er selvfølgelig et rent luftkastel, der intet har med virkeligheden at gøre, for det kommer regeringen jo ikke til bare lige at gøre. Jeg tvivler på, om regeringen nogensinde har hørt om borgmesterens forslag.

Eftersom vi i myldretiden alle står som sild i en tønde, virker det langt fra hensigtsmæssigt at fylde flere passagerer på. Hvem vil ikke have togene/busserne kørte til tiden og der var plads til alle passagerer? Eller bedre busbetjening i vores kommune, så syge og gamle kunne handle og besøge venner – uden at stå i silende regn og vente på en bus, der igen er forsinket eller ”udeblevet”? Som det ser ud i dag, er det helt urealistisk.

Mens coronaen stadigvæk raser – skal vi ikke flytte flere i busserne/togene, som det er nu – men sikre, at der er god plads til alle. Vi har behov for varige løsninger på trængslen og stabiliteten i den kollektive transport. Dette kræver bedre og flere forbindelser til en rimelig pris. Jeg ville tro, at det ville være mere troværdigt, hvis hun lovede hvid jul eller fede gaver til alle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top